Skip to main content

Etiske aspekter ved abort og fosterundersøgelser

Læge Hans Asger Holmsgaard, Thyborøn. E-mail: holmsgaard@dadlnet.dk. Overlæge Kristian Kristensen, Herning, læge Preben Bredesgaard, Rungsted Kyst, læge Anne Christensen, Søborg, læge Ida Järvung, København, læge Sten Houmøller-Jørgensen, Hjørring, læge Mark McCullagh, Måløv, læge Arne Skipper, Odense

4. apr. 2008
3 min.

I Ugeskr Læger 2007;169:4384-5 efterlyses en debat om, hvor bagatelgrænsen går for at fravælge et barn ved en ønsket graviditet - og hvem, der skal beslutte det. Forfatterne, Barbara Ann Barrett & John Brodersen, skal have tak for at have rejst denne vigtige diskussion samt også for den relevante skelnen mellem fri abort og selektiv abort.

Vi er en gruppe læger, som ønsker at tage udgangspunkt i den kristne etik. Den siger, at alle mennesker er skabt af Gud og skabt i hans billede. Det betyder, at alle mennesker - uanset udrustning og evner - har en enestående værdi i sig selv, og at alle mennesker er lige meget værd.

Vi hylder det absolutte menneskeværd, der siger, at alle mennesker har den samme værdi og derfor også retten til liv lige fra undfangelsen og indtil døden. Dette står i modsætning til et relativt menneskeværd, hvor mennesket først får værdi, når det opfylder visse krav: F.eks. at det ikke er hjælpeløst, unyttigt eller svært forpint. Hvis man vælger det relative menneskeværd, betyder det, at mennesker ved livets begyndelse og også ved livets afslutning tillægges en ringere værdi og derfor ikke har de samme rettigheder som andre mennesker. I det absolutte menneskeværd er disse mennesker derimod ligeværdige men svage mennesker, som kræver en særlig beskyttelse.

Valget af menneskesyn har en afgørende betydning for synet på det ufødte barn og for stillingtagen til, hvilke børn der skal have lov til at blive født. Vi mener, at det er forkert, at kun fuldstændig perfekte børn uden diagnosticerede fejl eller handicap skal have lov til at leve. Rækken af lidelser, der kan diagnosticeres prænatalt, stiger støt, og man bliver nødt til at forholde sig til, om vi skal lave alle de undersøgelser, vi kan. Hvordan kommer disse fosterundersøgelser og efterfølgende aborter til at påvirke vores syn på handicappede? Man har i dagspressen kunnet læse overskrifter som »Mongolisme på vej til at blive udryddet i Danmark«. I virkeligheden er denne overskrift forkert. Der skulle i stedet have stået »Mongoler på vej til at blive udryddet i Danmark«.

Fosterundersøgelserne taler ofte om sandsynligheden for, at der kan være noget galt med barnet. Hvor stor må denne sandsynlighed være? Skal man også have ret til at få en abort, hvis barnet ikke er sygt i egentlig forstand men blot har en egenskab, som man ikke bryder os om? Et grotesk eksempel herpå er blodprøven ADAM-12, der kan fortælle barnets køn allerede før udløbet af 12. uge. Forældrene kan så vælge at få en abort, hvis de synes, at barnet har det forkerte køn. At dette ikke kun er teori, ses i Indien, hvor man i dag har et stort underskud af kvinder! I vore øjne bliver man nødt til at fastholde det absolutte menneskeværd for ikke at havne i det rene barbari.

Fra vores daglige klinik ved vi selvfølgelig godt, at det kan være svært (måske også forkert) at være 100% principfast i alle situationer. Man bliver nødt til at forholde sig til det enkelte konkrete tilfælde. Et eksempel herpå er, at vi accepterer abort til en kvinde, der er blevet gravid efter en voldtægt, selv om det bryder med vores principielle modstand mod abort.

Som kristne læger fordømmer vi ikke de patienter, der træffer en anden beslutning end den, vi her lægger op til. Vi respekterer patienternes selvbestemmelsesret og ser det som vores opgave at hjælpe patienten med at træffe den beslutning, der er den rette for hende. Men kvinden må selv tage ansvaret for sit valg og leve med konsekvenserne af det. Hun har i den forbindelse brug for vejledning, og den vil vi give hende - inklusive give udtryk for vores holdning, hvis den efterspørges.