Evidensbaseret medicin: Ankestyrelsen mod Sundhedsstyrelsen om husstøvmider

Ankestyrelsen har truffet en såkaldt principafgørelse om, at der ikke er dokumentation for, at et støvmidetæt madrasbetræk reducerer astmasymptomer eller medicinforbrug. Denne afgørelse, der ikke kan ankes, er evidensbaseret. Der henvises til vort Cochrane-review af 54 randomiserede forsøg (3.002 patienter), hvor der ikke blev fundet nogen effekt. Madrasbetræk var undersøgt i 26 forsøg, heriblandt et forsøg med 628 patienter fra New England Journal of Medicine, hvor man heller ikke fandt nogen effekt.

Inden Ankestyrelsen traf sin beslutning, havde den indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, hvis argumenter er uholdbare. Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat madrasbetræk og er i dialog med »læger med stor ekspertise på dette område«. I Sundhedsstyrelsens håndbog på 94 sider om allergiske lidelser henvises der ikke til Cochrane-review'et, men kun til et lille håndplukket dansk forsøg med 47 patienter. I dette lille forsøg fandt man ikke nogen effekt på symptomerne, og der var andre væsentlige problemer.

»Læger med stor ekspertise« har skrevet utallige usystematiske oversigtsartikler og guidelines om husstøvmider, og de anbefaler sædvanligvis adskillige interventioner som værende effektive. Det mest citerede forsøg i 70 usystematiske oversigtsartikler havde kun syv patienter pr. gruppe, og anbefalingerne er ofte baseret på observationelle studier, hvor det mest citerede kun havde ti patienter pr. gruppe. Nylige guidelines fra USA og Europa er heller ikke evidensbaserede.

Chefredaktøren for Allergy havde efterhånden fået nok af sine kolleger med »stor ekspertise« og bad os om at publicere vort Cochrane-review i Allergy, hvilket vi gjorde i 2008. Patientforeningen, Astma-Allergi Forbundet, foretrækker også at støtte sig til »stor ekspertise« frem for evidensen. Det er nærmest pinligt, hvad Forbundet skriver om madrasbetræk. Det lille danske forsøg er eneste reference, og Forbundet anfører, at patienterne ofte »oplever en bedring af deres symptomer, når de bruger et husstøvmidetæt overtræk til madrassen«. Her er vi helt ude på det overdrev med personlige vidnesbyrd, som gratisaviserne er så fulde af, og som ulødige alternative behandlere og regulære fupmagere bruger, når de skal sælge deres produkter.

Jesper Brandt Andersen kaldte i Ugeskriftet Ankestyrelsens afgørelse »grotesk«. Det er da vist det eneste i denne sag, der ikke er grotesk. Der har været mange aktører i spil, men Ankestyrelsen har skåret igennem og har truffet en rigtig beslutning på det bedst mulige faglige grundlag. Det er tankevækkende, at allergologerne, Sundhedsstyrelsen, Det Sociale Nævn og Patientforeningen har en anden opfattelse. Vi publicerede vort systematiske review første gang i 1998 i BMJ og Cochrane Library, og konklusionerne har ikke ændret sig siden, der er bare tilkommet 21 yderligere forsøg. »Læger med stor ekspertise«, både herhjemme og internationalt, har således haft 11 år til at tænke over tingene, men det har ikke ændret noget.

Denne historie viser, at selv om vi gerne vil have et evidensbaseret sundhedsvæsen, kan det være svært at omsætte dette ideal i praksis, når det viser sig, at det, man er vant til at anbefale, ikke dur. Hvad skal man stille op, når Sundhedsstyrelsen, der ofte beskrives som landets øverste sundhedsfaglige myndighed, ikke er sundhedsfaglig? En tidligere medicinaldirektør sagde engang til mig i en privat samtale, at Sundhedsstyrelsens største problem er, at den i meget høj grad støtter sig til speciallægernes rådgivning, selvom denne ofte er præget af andre motiver end de rent faglige.

Sundhedsstyrelsen må skære igennem og udvise samme mod som Ankestyrelsen. Ikke kun i denne, men i alle sager.

En længere version af denne artikel, med referencer, findes på www.cochrane.dk/research