Exit solopraksis

Der har været en del debat om problemerne med rekruttering til almen praksis pga. lægemangel. Det er imidlertid blevet klart for mig, at der er flere grunde til de voksende problemer, og de klares ikke med et Idékatalog og et fromt ønske om, at tiden nok løser alle problemer.

Som snart 64-årig solopracticus er det gennem det sidste år blevet klart for mig, at jeg er én af de sidste på skansen. Om kompagniskabspraksis overlever, må tiden vise.

Af helbredsmæssige grunde er jeg nødt til at ophøre med mit arbejde. Derfor dyr annonce i Ugeskrift for Læger om praksis til salg i januar måned - uden henvendelser. Derefter ny annonce i september måned om overtagelse af praksis til foræringspris - stadig uden respons. Heller ikke forsøg på vikaraflastning er mulig i solopraksis. Der er ganske vist uddannede læger, som gerne vil have mine vagter, men min dagtid vil, tør og gider de ikke.

Så er der kun én udvej, og det er at dreje nøglen og konstatere, at goodwill, inventar, og 31 års journalmateriale ikke er én øre værd. Denne situation deler jeg med mange solo-practici i provinsen.

Her i området har jeg en del næsten jævnaldrende kolleger, som har lukket for tilgang af patienter. Ud over min egen økonomiske ulykke har jeg derfor også medfølelse med mine patienter, som risikerer at skulle gå tiggergang - og med mine kolleger, som får endnu større arbejdsbyrde.

Derfor bør der snarest komme et udspil fra P.L.O. og SFU om et rimeligt honorar for at aflevere et ordnet og resumeret journalkartotek af hensyn til patienterne og deres nye læger. Det er for usselt, at de læger, som er nødt til at dreje nøglen, også skal have kvaler med, om de skal makulere deres kartotek - som jo intet er værd - eller alene skal tigge sygesikring/ praksisudvalg om kompensation. Her bør vores fagforening træde i karakter snarest!

SVAR: