Skip to main content

Fælleskirurgiske aspekter af den nye kirurgiske uddannelse set med en karkirurgs øjne

Overlæge Jes Sandermann, Karkirurgisk Afsnit, Sygehus Viborg E-mail: vskarjs@vibamt.dk

1. nov. 2005
5 min.

Udformningen af de nye kirurgiske uddannelsesforløb er i fuld gang i de tre regioner. De tre små kirurgiske specialer (karkirurgi, plastikkirurgi og thoraxkirurgi) har landsdækkende følgegrupper med forankring i Region Syd (ikkespecialespecifik postgraduat lektor), samtidig med at specialerne sammen med kirurgi og urologi (regionale postgraduate lektorer - ikkespecialespecifikke i Syd) indgår i den regionale planlægning. Generelt behøver uddannelsesforløbene (uddannelsesprogrammerne) ikke at være ens i de tre regioner - de skal være ligeværdige og opfylde målbeskrivelsen.

Fælleskirurgisk introduktionsuddannelse

De kirurgiske specialeuddannelser er alle baseret på en etårig fælleskirurgisk introduktionsuddannelse, som uanset specialetilknytning ved kirurgisk egnethed vil give adgang til en hoveduddannelse inden for alle fem kirurgiske specialer. F.eks. i Region Nord vil der initialt blive ca. 31 introduktionsstillinger fordelt med 18 til kirurgi, seks til urologi, tre til karkirurgi og to til henholdsvis plastikkirurgi og thoraxkirurgi. Alle specialerne bortset fra plastikkirurgi skønnes at kunne opfylde målbeskrivelsen for introduktionsuddannelsen inden for eget speciale - ren specialetilknytning i dagtiden og med en eller anden form for fællesvagt inden for flere af de kirurgiske specialer. På trods af dette mener karkirurgerne, at en karkirurgisk introduktionsuddannelse optimalt kunne være en kombination af et halvt års karkirurgi og et halvt års kirurgi. Dette vil på det rigtige tidspunkt af uddannelsen give den uddannelsessøgende en god kirurgisk ballast. Vagterne vil blive klart mere relevante, da halvdelen af dagtiden vil være i kirurgi.

Ren dagtid i karkirurgi vil næppe føre til engagement i fælleskirurgiske vagter! Det vil eksponere dobbelt så mange yngre læger for det karkirurgiske speciale til fordel for rekrutteringen, og den kirurgiske egnethed vil blive vurderet på to afdelinger. Mod kan taler de kortere forløb med flere oplæringsperioder, men når det bare drejer sig om tre årlige forløb i Region Nord, er det vel ikke noget problem.

Den fælleskirurgiske uddannelse

Den fælleskirurgiske uddannelse (common trunk) påtænkes anbragt som andet år i de kirurgiske hoveduddannelser. Det første år skal bruges til en vurdering af, om der er truffet rigtigt specialevalg, så et eventuelt skift kan foregå med mindst mulig spildtid.

Med den nye specialestruktur skal man kun behandle patienter inden for eget speciale Den fælleskirurgiske uddannelse skal gøre den uddannelsessøgende i stand til at erkende tilstande inden for de fire andre kirurgiske områder med henblik på visitation. Der vil aldrig blive tale om selvstændig operativ aktivitet, og en egentlig operativ erfaring vil på ingen måde kunne/skulle opnås! Der indgår et femdages færdighedskursus med operationer på grise.

Derfor mener vi fra karkirurgisk side, at erhvervelsen af de fagspecifikke kompetencer inden for de fire andre kirurgiske specialer ikke kræver en ansættelse. Dette vil være rent spild af tid for alle parter. Et fokuseret ophold (se nedenfor) i den sammenhæng vil være fokuseret på erhvervelsen af de i målbeskrivelsen angivne specialespecifikke kompetencer, og dette vil kunne ske ved at følge med en læge, der ikke er i forreste linje, og som udfører de opgaver, vedkommende skulle have gjort alligevel. Vedkommende vil kunne give feedback og give tid til refleksioner med eventuelle genundersøgelser af tilsete patienter til følge (stuegang, vurdering af indlagte akutte patienter m.m.). Deltagelse i hele vagter eller bare en aftenvagt kan sagtens indgå - fortsat følgende den ældre kollega. Vedrørende operationer vil den uddannelsessøgende på dette niveau og på denne måde lettere kunne gå med til relevante indgreb og deltage heri. (Når der f.eks. inden for kirurgien skal erhverves en kompetence som »operere for simple elektive og akutte kirurgiske tilstande relateret til et udvalg af ovennævnte tilstande (som er: appendicitis, cholecystitis, diverticulitis, ileus, perforeret ulcus, pancreatitis, blødende ulcus ...)« betyder det ikke, at man skal hele listen igennem. Man skal være med til de operationer, man møder under det fokuserede ophold og foretage superviserede delprocedurer. Rutine kan som sagt aldrig opnås, ej heller ved en eventuel halvtårsansættelse som forvagt!

Året, der er afsat til den fælleskirurgiske uddannelse (CT), vil kunne stykkes sammen med passende fokuserede ophold af 2-4 ugers varighed til at erhverve de fagspecifikke medicinske ekspertkompetencer fra de fire andre kirurgiske specialer, de indgående ikkefagspecifikke kompetencer erhverves i eget speciale og her også kompetencerne i de øvrige seks roller.

Fokuseret ophold

Et fokuseret ophold er en fastlagt ikke nødvendigvis sammenhængende periode af op til ca. fire ugers varighed på en anden afdeling. Der skal være specifikke mål/delmål, der skal erhverves. Man kan deltage i vagter. Under et fokuseret ophold er der ikke noget, der hedder ferie eller sygdom (erstatningsdage ved sygdom). De angivne perioder er således til fuld disposition. Et fokuseret ophold vil med den rigtige tilrettelæggelse ikke være til større besvær for den ydende afdeling, da den uddannelsessøgende følger med en senior læge, der udfører de pligter, der var planlagt i forvejen.

Uddannelsessøgende i fokuserede ophold lønnes fra stamafdelingen. De vil være fokuserede/engagerede med henblik på at erhverve de relevante beskrevne minimumskompetencer. De vil således ikke blive kastebolde i en anden afdelings rutinecirkus med lange perioder med ringe læring. Modtageafdelingen vil kunne planlægge med eget personale hele tiden uden belastning af mange korte ansættelser af læger, hvis sjæl ligger et helt andet sted. Med god planlægning mellem mentor og den vejledende læge i modtageafdelingen, vil opholdet og evalueringen heraf ikke blive meget belastende. Alt i alt koster uddannelse tid og manpower, som må udmønte sig i nye faste stillinger i eget speciale, hvilket også må være klart bedre end yngre svingdørslæger. Vi skal alle huske, at efter speciallægeanerkendelsen skal alle være to år i en afdelingslægestilling, inden overlægekvalifikationen er opnået. Og de afdelingslægestillinger skal i mange tilfælde nynormeres. Hvorfor ikke starte så småt med disse stillinger fra starten af og få et godt udgangspunkt for den nye uddannelse?

Den kirurgiske holdning og attitude er således absolut ikke den gamle almenkirurgiske - men den, som hvert af de nye grundspecialer kan tilføre den uddannelsessøgende. Den almene kirurg er ikkeeksisterende/uddøende, så skal en tværfaglig kirurgisk opgave løses i fremtiden, bliver det af et team af relevante kirurgiske specialister.

Ovenstående må kunne betragtes som »ånden« i den nye speciallægebetænkning og i den nye specialeopbygning - i hvert tilfælde inden for kirurgien. Mange af de »gamle« kirurger har næppe mistet ånden, men lever i en svunden tid, hvor man bare kunne koste rundt med reservelægerne eller bundlægerne, som de nogle steder er blevet kaldt. Lægeopgaverne skal i fremtiden løftes mere bredt, ellers kan uddannelsesreformen slet ikke gennemføres.