Skip to main content

Faglighed er nøglen til indflydelse

Læge Jens Winther Jensen, Århus, e-mail: jwj@dadlnet.dk

31. okt. 2005
3 min.

Lægeforeningen skal ikke være til at komme uden om for politikere og beslutningstagere, for vi er dem, der kan levere varen i form af sundhedsfaglig rådgivning.

Fagligheden bliver nøglen til indflydelse fremover, og derfor skal fremtidens Lægeforening være i stand til at levere et bud på skismaet mellem en næsten uendelig efterspørgsel, knappe ressourcer og et voksende antal evidensbaserede behandlinger.

Vi skal insistere på, at prioritering i sundhedsvæsenet også er en faglig disciplin. Vi skal være med til at give svaret på, hvordan vi får det bedste sundhedsvæsen med de tilgængelige ressourcer.

Derfor må lægestanden rykke tættere sammen. Lægeforeningen og de videnskabelige selskaber skal indlede mere forpligtende samarbejde om den sundhedsfaglige rådgivning. Beslutningstagerne skal ikke kunne shoppe rundt blandt meningerne, men opleve at lægerne taler med én stemme, og at de gør det med et lægefagligt afsæt.

Befolkningens demografi og den faglige udvikling giver et stigende træk på ressourcerne fremover. Kravene fra både patienterne og befolkningen generelt vokser og ændrer sig. Patienter finder sammen i foreninger og er i tiltagende grad med til at sætte dagsordenen.

Sundhedsinformation er allemandseje og ikke længere forbeholdt lægestanden. Samtidig er der er et voksende ønske uden for lægeverdenen om at være involveret i kvalitetsspørgsmålet og kontrollen med den kliniske standard.

I den sammenhæng skal Lægeforeningen være synlig som værn om de grundlæggende værdier: tilgængelighed, lige adgang og solidarisk finansiering af sundhedsvæsenets ydelser. Sundhedsvæsenet må ikke udvikle sig til en markedsplads, hvor ressourcestærke patienter får tilbudt den gode behandling, mens resten lades i stikken, og hvor læger kun kan forske, hvis de kan få medicinalindustrien til at finansiere det. Lægerne skal være patienternes advokat, men lægerne skal også garantere, at visitationen sikrer en optimal ressourceudnyttelse.

For mig at se er det nødvendigt at styrke opfattelsen af lægestandens ansvarlighed. Vi kan gøre det ved at styrke den videnskabelige basis, og ved at læger tager aktiv del i sundhedsvæsenets ledelse - og overalt bidrager med faglige input - også i forhold til politikere og forvaltninger. En af vejene frem mod dette mål er, at der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til at udvikle lægernes viden. Altså videre- og efteruddannelse uafhængigt af medicinalindustriens interesser og fornuftige vilkår for forskning og læring - både undervejs i uddannelsen og efterfølgende. At skabe det bedste sundhedsvæsen at være patient i, hænger snævert sammen med at skabe et godt sundhedsvæsen at arbejde og forske i.

En moderne professionalisme må imidlertid også indeholde et »kald« til altruistisk virke og arbejde for befolkningens sundhed, anerkendelse af eksplicitte standarder og et etisk kodeks, evne til at anvende specialistviden og -færdigheder, og en høj grad af selvregulering.

Lægeforeningen skal ikke være til at komme uden om i udformningen af fremtidens sundhedsvæsen - og sammen kan vi levere den nødvendige faglighed.