FAM er godt tænkt men dårligt udført

FAM var tænkt som en rigtig god idé, men det er blevet noget andet, da mange specialafdelinger ikke vil være med. I Odense vil flere afdelinger have et selvstændigt opkald. Det kan blive en sand tour de force, hvis man åbent fortæller om sine overvejelser. Jeg ringede til flowmaster om en ung kvinde, der havde mavesmerter, blod i afføringen, sår ved anus, og pusflåd fra vagina. Jeg mente, at det var medicinsk FAM, da patienten kunne have mb. Crohn. Jeg blev bedt om at ringe til gynækologen. Gynækologen mente, at blod i afføringen var det væsentligste. Derfor skulle jeg ringe til kirurgisk vagthavende. Denne var enig med mig i, at det nok var en medicinsk patient med længere anamnese og tidligere mavemedicinsk udredning. Denne ville da gerne se på patienten, hvis medicinsk FAM ikke ville tage patienten.

FAM var tænkt som det sted, man sendte patienten ind til speciallægelig vurdering og afklaring. Efter yderligere et par måneder fik kvinden endelig diagnosen mb. Crohn. Man er altså langt fra den oprindelige model, hvor speciallægerne i front stod klar til at vurdere patienten. I stedet fik vi en model på FAM, der mere ligner forvisitation til indlæggelse på internmedicinske afdelinger.

De ældre er de store tabere i de nye FAM. Mange kunne undgå indlæggelse med kompetent sygepleje i hjemmet, på plejehjemmet eller på en aflastningsplads, men det er kommunerne slet ikke gearet til. Personalet bliver utrygt og kalder en vagtlæge, der ikke kan gøre andet end at indlægge. Dvs. de gamle kommer på FAM og derfra oftere og oftere direkte videre på en aflastningsplads. Det går rigtig hurtigt, og ofte er recepterne og epikriserne ikke skrevet, når patienten har forladt sygehuset. I daglig tale hedder det »at ramme svingdøren«. Patienterne, der er gamle og skrøbelige, bliver i flere tilfælde udsat for en uværdig behandling. Tænk at være gammel og syg og blive flyttet rundt og dø lige efter ankomsten til aflastningspladsen. Her er etikken gået tabt.

Regionerne planlægger yderligere at beskære kapaciteten på sygehusene. Man vil ned på en gennemsnitlig indlæggelsestid på tre dage, hvilket synes fuldstændig urealistisk. Det groteske er, at sygehussengene er blevet for dyre til at have patienter liggende i. Garantier, rettigheder og pakker koster dyrt, når undersøgelser ordineres efter skema og ikke efter klinisk vurdering.

Hvis man som sygeplejerske tager sygeplejedelen alvorligt, skal man snart se sig om efter job i primærsektoren, for det er her, de syge skal ligge. Det er det, Astrid mener med den rigtige seng til den rigtige patient.

Kom nu i gang med at udbygge primærsektoren og almen praksis! Det er så bydende nødvendigt og en logisk konsekvens af ovenstående.