FAME vil blive husket længe

FAME, I'm gonna live forever, I'm gonna learn how to fly ... Året var 1980, og Irene Cara og Lee Curreri holdt danskerne klistret til skærmen uge efter uge.

Året er 2009, og Yngre Læger har netop afholdt repræsentantskabsmøde i Vejle. Det er præcis to år og fem måneder siden, Sundhedsstyrelsens endelige rapport vedrørende de fælles akutmodtagelser og den præhospitale indsats så dagens lys. Og hvordan går det så?

Tja, hvis man spørger Yngre Lægers repræsentantskab over en bred kam, er svaret enkelt: »Det går slet ikke!« Langt de fleste steder har klinisk basisuddannelse (KBU)-lægerne en oplevelse af at være blevet skubbet ud af reden - og har fået travlt med at lære at flyve. Kampen for at holde sig på vingerne udspiller sig midt i en orkan skabt af den nye hospitalsplan, kommunal- og regionsrådsvalgene, KBU-systemets praktiske implementering, 4-års-reglen og en hastigt udrindende valgperiode for den siddende regering.

»Men hvorfor skal det gå så hurtigt!!??« Blev der spurgt. Og med sundhedsvæsenets it-historik og lignende hovsa-løsninger in mente falder forklaringen om kvalitet ikke lige for. Det bliver snarere et uskønt tankespind om forhaling af sygehuslukninger og politiske spekulationer om bevaring af selvdøde institutioner, der allerede ved den sidste hospitalsrationalisering fik fjernet vigtige akutspecialer - f.eks. anæstesi.

FAME, I'm gonna make it to heaven ... Præcis! KBU er ved at udvikle sig til en nærdødsoplevelse! Oplevelsen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bred repræsentation af specialer i modtagelsen er helt glemt. I rapporten af 26. juni 2007 med bilag står endvidere følgende: »For vagtforhold anbefales det, at følgende specialer bør have speciallæger i tilstedeværelsesvagt: intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi og anæstesi. Endvidere skal der være speciallæger med kompetence til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi« (side 8). Men som det desværre fremgik tydeligt på repræsentantskabsmødet, følges disse anbefalinger kun på et fåtal af afdelingerne.

I de vejledende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er der lagt op til en implementering over 5-10 år. Kritikeren vil her bemærke et tankevækkende sammenfald mellem forventningen om de fuldt etablerede FAME og tilvejebringelsen af den nye generation af speciallæger i forventede tilstedeværelsesspecialer. Hvis den (helt horrible) antagelse holder vand, må det være på sin plads, at man i FAME-ledelserne fortæller både KBU'ere, andre yngre læger og - vel i særdeleshed - befolkningen, at der desværre er en lang række specialiserede kolleger, der for nuværende har fået fingrene i klemme i skrivebordsskuffen.

People, remember my FAME ... - og bare rolig. FAME vil de fleste steder blive husket længe! Som en frustrerende arbejdsplads med nedslidte arbejdsmiljøer, uigennemsigtige strukturer, uklare arbejdsdefinitioner og - nogle steder - tiltagende problemer med ledelsens synlighed og gennemslagskraft.

Den berømte musical fra 1980'erne fås i mange versioner. Sågar på tysk for hørehæmmede. Det har vi slet ikke behov for. Vi ønsker alene at FAME-ledelserne påtager sig et ansvar for at sikre den bedste uddannelse og patientbehandling i de akutte enheder landet over med tydeligt og mærkbart afsæt i Sundhedsstyrelsens gennemtænkte og let forståelige anbefalinger - på dansk for handlingslammede. Nu!