Skip to main content

Farmakoterapi ved urininkontinens og/eller blæretømningsbesvær

26. jun. 2006
3 min.

Urogynækologiske speciallæger i Hovedstadsregionen: Lars Alling Møller, H:S Rigshospitalet. E-mail: larsam@dadlnet.dk, Ivan Abel, H:S Rigshospitalet, Hans Thyssen, H:S Frederiksberg Hospital, Pia Sander, Amtssygehuset i Glostrup, Lone Mouritsen, Amtssygehuset i Glostrup, Gunnar Lose, Amtssygehuset i Glostrup, Christina Sørensen, Amtssygehuset i Glostrup, Jacob Philipsen, Amtssygehuset i Gentofte, Marianne Ottesen, H:S Hvidovre Hospital, Finn Aagård Rasmussen, H:S Hvidovre Hospital, Monica Topp, H:S Hvidovre Hospital, Jens Larsen, Frederiksborg Amtssygehus i Hillerød, Helga Gimbel, Frederiksborg Amtssygehus i Hillerød.

Undertegnede forff. anerkender et stort behov for klare retningslinjer, hvad angår farmakologisk behandling af dette store og problemfyldte område. Til gengæld har vi en række kommentarer til artiklens form og indhold [1].

Forff. anbefaler kontrol hos urolog, hvis ikke effekt af ét antikolinergt præparat ved behandling af »overaktiv blære«. Eftersom potentielt 100.000 danskere har denne tilstand, forudser vi, at vore urologiske kollegaer får travlt, såfremt forff.s rekommandation tages til efterretning. Selv om vi er glade for, at vores urologiske kollegaer tilsyneladende alene vil løfte denne opgave, vil vi fremhæve, at også urogynækologiske læger har ekspertise i behandling af tilstanden.

I maj 2005 stiftedes Dansk Urogynækologisk Selskab (DUGS). Formålet med selskabet var blandt andet »at fungere som talerør over for befolkningen og myndighederne i alle faglige, politiske og etiske spørgsmål, som vedrører urogynækologien« [2]. Det ærgrer og undrer os, at forff. som medlemmer af selskabet ikke har fundet det relevant at diskutere en så tilsyneladende autoritativ publikation med DUGS. Ikke mindst fordi publikationen efter vores opfattelse rummer flere fejl og unøjagtigheder.

Nedenfor et par eksempler på at publikationen ikke lever op til sin erklærede målsætning om at være »evidensbaseret«:

  1. Det nævnes, at »antikolinergika kun i ringe omfang [passerer] blod-hjerne-barrieren og derfor [har] få bivirkninger [oftest kognitive] fra centralnervesystemet«. Den korrekte og internationalt accepterede betegnelse for farmaka, der virker på blærens muscarine receptorer, er antimuscarinica. Godkendte antimuscarinica passerer blod-hjernebarrieren i et meget forskelligt omfang. Et præparat som Oxybutynin passerer blod-hjerne-barrieren stort set uhindret, hvorimod et præparat som Trospiumchlorid ikke passerer den intakte blod-hjerne-barriere! Problemet er, at blod-hjerne-barrieren ikke altid er intakt, specielt ikke hos ældre. Med undtagelse af Darifenacin, som tilsyneladende ikke influerer nå de kognitive funktioner, er der sparsom evidens for de kognitive funktioner i relation til anvendelse af antimuscarinica.

  2. Hvad angår medicinsk behandling, nævnes ligeværdigt en række medikamina, herunder Imipramin. I henhold til International Consultation on Incontinence (WHO) er evidensen for effekten af Imipramin sparsom. Desuden er stoffet potentielt kardiotoksisk.

  3. Det nævnes, at man kan fordoble dosis af antikolinergica, hvis ej effekt af primær dosis efter fire uger. Forff. ser bort fra, at denne anbefaling kun har relevans for to af de anførte seks præparater, nemlig Darifenacin og Solifenacin. Hvad angår Tolterodin, som også findes i to doseringer, er den officielle anbefaling, at man kan halvere dosis, såfremt bivirkninger til den initialt anbefalede dosis på 2,8 mg.

Vi vil anbefale forff. og Lægemiddelstyrelsen at foretage en kritisk revision af de udsendte anbefalinger.


Referencer

  1. Andersen JT, Walter S. Farmakoterapi ved urininkontinens og/eller blæretømningsbesvær. Rationel Farmakoterapi 2006; 4.
  2. DUGS. www.DUGS.dk