Farvel. Hvor går man hen, når man går i sort? Andersen F.

Mod slutningen af bogen citeres psykiateren Niels Chr. Gulmann for følgende: »Der findes næppe den psykiatriske eller legemlige sygdom, der ubehandlet er så lidelsesfuld og med så mange alvorlige konsekvenser, og hvor behandlingsresultatet er så gunstigt som depression«. Forfatteren kommenterer følgende: Den sidste del af indholdet har jeg endnu til gode at opleve, men sentensen er uhyggelig præcis, og den giver mig et lille håb om bedre tider. Forfatteren, art director Frank Andersen i eget reklamebureau, har skrevet en god bog, som hudløst ærligt skildrer mødet med det danske sundhedsvæsen. I første halvdel om forløbet af faderens dødelige sygdom på Intensiv Terapi på Bispebjerg Hospital, i anden halvdel om sin egen depression og dennes konsekvenser. Sproget er frisk og moderne, undertiden ligefrem poetisk, fremstillingen er klar og veldisponeret og man læser bogen i et stræk. Slående er den mangfoldighed af ekspertise, som står til rådighed i forbindelse med behandlingen af faderens sygdom i modsætning til, hvad forfatteren oplever i forbindelse med behandlingen af sin egen sygdom, depressionen, selv om denne får nok så dramatiske og alvorlige konsekvenser: forlist parforhold, vilkår om at være fader på delebasis, boligskift, i 40-års-alderen start på et nyt liv og det åbne spørgsmål, som er bogens slutbemærkning: om jeg bliver rask?

I skildringen af forløbet på Intensiv Terapi gås der tæt på en af tidens alvorlige lægelige udfordringer, hvordan man meddeler de pårørende en dyster prognose. Nogle mestrer denne kunst, andre gør det ikke, og da det hele er forbi efterlades forfatteren i en tilstand af forvirring og frustration. Men som læser må man indrømme, at et mægtigt apparat har været sat i gang, uden at det lykkedes at overvinde døden. Værre er det med depressionen. Erkendelsen af dennes kendsgerning sker hos en almen mediciner, som forfatteren som gruppe 2-medlem selv har opsøgt. Behandlingen sker med Zoloft, som er korrekt valgt og virkningsfuld, men bliver ikke fulgt op. Da forfatteren efter et års behandling i velbefindende af egen tilskyndelse ophører med behandlingen på grund af seksuel dysfunktion, er det kun en stakket frist. Anden gang foreslår en lægeafløser Remeron, hvorefter forfatteren selv må finde en psykiater, som imidlertid tror mere på psykoterapi end på farmakologisk behandling. Resultatet er da også herefter: restsymptomer på depression i årevis og et fjernt håb om, at det engang nok bliver bedre. Det er ikke godt nok. Tilgængeligheden til hurtig og tidssvarende depressionsbehandling er stadigvæk en by i Rusland, fristes man til at sige.

Bogen skal varmt anbefales alle Ugeskriftets læsere.

København: elkjaeroghansen, 2003.

168 sider. Pris: 199 kr.

ISBN 87-91192-28-5