Skip to main content

Fedme er Guds skyld!

Niels Krag, overlæge, Nykøbing Mors, E-mail: nsmednkr@vibamt.dk

1. nov. 2005
3 min.

Vi ved fra dem, der har studeret menneskets lange historie over den sidste million år, at det menneske, som er på jorden i dag, stort set har set sådan ud i mange tusinde år, ja det seneste er, at vi også så sådan ud for 160.000 år siden. Vi har således en krop, som har tilpasset sig et liv, som mennesket har levet i flere hundrede tusinde år. Vi ved osse, at den kunstneriske udfoldelse, som hulemenneskerne præsterede for 30-40 tusinde år siden, er fuld på højde med vor tids største kunstneres.

Vi går således rundt i en krop, som blev tilpasset et liv med andre vilkår end dem vi har idag. Vores hormonsystemer og hele den delvis uopklarede styrende balance i vores kroppe, blev færdigudviklet for hundrede tusinde år siden.

Men hvordan var livet, da vores kroppe var færdigudviklede for hundrede tusinde år siden? Det ved vi faktisk noget om. Vi ved man levede af jagt, og at man holdt sammen i små grupper for at overleve, og at man ikke havde overflod, men at man ofte sultede. Kroppen blev over hundrede tusinde år tilpasset et nøjsomt liv. Mennesket måtte bevæge sig meget i naturen, først for at finde et bytte og så herefter snige sig ind på byttet, nedlægge det, tage det på nakken og bære det hjem til bopladsen, før der var udsigt til at få noget at spise.

Der har således været et stort fysisk krav til kroppen for at skaffe den relativt sparsomme mad, ligesom der har været perioder med regulær sult.

Vi der lever i dag har »arvet« den krop og må leve i den i en helt forandret verden, hvor vi i den rige verden har det grundvilkår, at skal vi »tjene til føden«, så skal vi sidde ned i mange timer livet igennem. Vi skal i det hele taget sidde meget ned i vores liv, for vi transporteres siddende, slapper af siddende og underholdes siddende.

Det er altså begrænset hvad vi bruger vores krop til.Vores muskler er da osse ret underudviklede sammenlignet med vores forfædre ( det kan man se på knoglerne). Vi spiser ikke noget vildt vi har jaget i dagevis, men køber ind i forretninger ,der har åbent døgnet rundt, og vi spiser osse døgnet rundt. Det kan være store måltider, små mellemmåltider og så indimellem noget fra poser og plastikdunke. Man kalder denne form for spisning »græsning«.

Hvis vi forudsætter - for ikke at blive rodet ind i en varm debat i Den Danske Folkekirke - at Gud eksisterer, og at han har skabt mennesket, så er han osse ansvarlig for den fedme- epidemi, der i slipstrømmen har både sukkersyge og hjertesygdom. Han har kort sagt ikke justeret vores krop til de nye betingelser. Det kan man godt tænke lidt over!