Skip to main content

Fem bud på et godt regionsfællesskab

Professor Bent Ottesen, Juliane Marie Centret, H:S Rigshospitalet. E-mail: bent.ottesen@rh.dk

31. okt. 2005
5 min.

Visionen for regionsdannelsen er et bedre sundhedsvæsen - økonomisk, organisatorisk og for borgeren som patient. Den brede opbakning blandt politikere, sundhedsprofessionelle og i befolkningen kræver en fortsat offentlig debat om, hvordan de forskellige aktører sammen kan skabe det bedst mulige sundhedsvæsen. Begrebet fællesskab er derfor ikke til at komme uden om - uanset om regionsdannelsen diskuteres i ekspertpaneler, i medierne, i de korte kaffepauser eller over middagsbordet hos familien Danmark. Fællesskab kom derfor også på forskellig vis til at være et centralt tema, da H:S Rigshospitalets Juliane Marie Centret på centrets årsdag havde indbudt fem meget kvalificerede debattører til at give deres perspektiver på regionsdannelsen.

Direktør Asger Aamund, Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen og amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen bidrog med tre forskellige vinkler fra hospitalets omverden. Fra vores egen verden gav Rigshospitalets direktør Jørgen Jørgensen og professor Henrik Kehlet begge bud på, hvor opmærksomheden bør rettes hen, når de nye regioner skal fungere i praksis.

Centralisering af større operationer er til fælles bedste

Hvis patienten skal kunne tilbydes den bedst mulige behandling i forbindelse med større operationer, er centralisering af forskning, uddannelse og patientbehandling en af nøglerne - set fra et kirurgisk synspunkt. Professor Henrik Kehlet påpeger, at dødeligheden i Danmark inden for den første måned efter kompliceret kirurgi er høj sammenlignet med de resultater, der er opnået i udlandet ved centralisering. Kehlet finder det bekymrende, at der ikke udøves nogen kontrol med eller styring af, hvor mange hospitaler, der udfører de komplicerede operationer. I dag udføres disse operationer på langt flere afdelinger end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Patienter-nes tryghed ved at blive opereret på det lokale sygehus er en tryghed, der handler mere om nærhed til de pårørende end om tryghed ved høj kvalitet i behandlingen.

At samle kompetencerne og patienterne på få steder ved større kirurgi er nødvendigt for at få en optimal positiv vekselvirkning mellem patientsikkerhed, klinisk forskning, uddannelse og erfarne kirurger.

Det kommunikative fællesskab mellem patient og sundhedspersonale

Patientens blik på regionsdannelsen giver Erik Rasmussen, der har været tæt på hospitalsmiljøet både fagligt - som forfatter og chefredaktør på Mandag Morgen - og personligt som kræftpatient. Fra patientens synsvinkel er strukturreformen sundhedsvæsnets mulighed for at komme til at matche det paradigmeskift, som allerede er sket for patienten. Samtidens patient udfordrer sundhedsvæsnet med viden og kompetencer. Kommunikation, ligeværdig dialog og sammenhæng er i fokus i patientkulturen og i den offentlige debat om et sundhedsvæsen med patienten i centrum. Det optimale behandlingsforløb kræver nye prioriteringer i sundhedsvæsnet; den medicinske kvalitet kan mindre end nogensinde stå alene. I dannelsen af de nye regioner bør patientens viden og oplevelse af kvalitet medtænkes og integreres. Den sundhedsprofessionelles evne til at give patienten overblik og vise evne til indlevelse er afgørende for patientens tryghed, tilfredshed og mulighed for at agere i forhold til sin egen situation. Strukturreformen bør derfor også være en reform af sundhedspersonalets kompetencer.

Fællesskabernes geografiske rækkevidde

For amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen stopper fællesskabet ikke ved hovedstadsregionens grænse. I konflikten om, hvad regionsdannelsens vision er og bør være, påpeger hun, at de nye fem danske regioner også bør tænkes som regioner på det internationale og europæiske landkort. En forudsætning for at få en stærk placering i regionernes Europa er at kunne handle i forhold til regionale fællesskaber på forskellige niveauer: den lokale region, Danmark som helhed, det europæiske og det globale fællesskab. Det har stor betydning, når vi ønsker at satse på forskning, uddannelse og et samarbejde med erhvervslivet om produktudvikling. Og vi har et helt særligt ansvar i forhold til hovedstadsregionens førerposition i Danmark og i Øresundssamarbejdet.

Centralisering af viden - decentralisering af service

Erhvervsmand og direktør Asger Aamund mener, at det politiske mantra »Mest sundhed for pengene« bør afløses af et princip, der ikke kun har økonomisk kvantitet som målestok. »Care is King« må være det kvalitetsorienterede og strukturerende princip i visionen om et moderne hospitalsvæsen, hvor organisering er bestemt af det naturlige patientforløb. Der må ifølge Aamund skelnes mellem ekspertbehandling af patienter og serviceorienteret behandling af patienter. Ekspertbe-handlingerne og regionerne bør fungere som vidensmæssige fællesskaber. Der bør kun være tre regioner - med centre ved universitetshospitalerne i Århus, Odense og København. De serviceorienterede ydelser til patienter bør derimod decentraliseres på få lokale sygehuse tæt på patientens hjem. Med denne organisatoriske struktur vil det vidensmæssige fællesskab og udviklingsbehovet i forskning og behandling tilgodeses - samtidig med at der drages omsorg for patientens behov for nærhed i pleje og behandling.

Fællesskabet i regionen skabes gennem tålmodighed og tillid

Hospitalsdirektør Jørgen Jørgensens fokus er opbygningen af fællesskabet i regionen. Med erfaringerne fra dannelsen af H:S i bagagen giver han bud på, hvilke udfordringer den lokale region står over for. Forudsætningen for, at regionerne bliver velfungerende enheder, er et stærkt kulturelt fællesskab: En ny regionsledelse skal ikke blot indsættes - men skabes som ledelse. Erfaringerne viser, at opbygningen af en fælles kultur primært kræver to egenskaber af hospitalets ansatte og regionsledelsen: gensidig tillid og tålmodighed.

Fremtidig debat om regionsfællesskabet

Med disse fem inspirerende debattører er der nyt brændsel til en konstruktiv debat om regionsfællesskabet. Politikere, sundhedsprofessionelle og borgere kan med forskellige perspektiver være med til at skabe et bedre sundhedsvæsen og få løst nogle af de problemstillinger, som vi alle ved eksisterer. Det vil være en stor fejl, hvis interregionær konkurrence i de kommende år hindrer en optimal udvikling. Lad os i fællesskab sikre, at det danske sundhedsvæsen bliver konkurrencedygtigt på højeste internationale niveau mht. service, faglig udvikling, forskning og uddannelse. I Juliane Marie Centret mener vi, at den visionære, kreative debat bedst skabes hen over grænserne mellem sundhedsvæsnet og omverdenen. Vi ser frem til at deltage i en perspektivrig og idérig debat gennem de kommende måneder og år.