Skip to main content

Feminisme og sundhed er også lægers anliggende

Refleksioner fra en ung læge efter at have deltaget i et FN-møde om ligestilling. Også i Danmark konfronteres læger med vold mod kvinder

Cand.med. Anna Roe Rasmussen har været til FN-møde om ligestilling som lægelig rådgiver for Udenrigsministeriet.
Cand.med. Anna Roe Rasmussen har været til FN-møde om ligestilling som lægelig rådgiver for Udenrigsministeriet.

Anna Roe Rasmussen
Cand. med., medlem af IMCC (International Medical Cooperation Committee). Studerende ved London School of Hygiene and Tropical medicines, MSc Health Policy, Planning and Financing.
E-mail: anna.roe.rasmussen@gmail.com

Interessekonflikter: ingen

22. apr. 2015
4 min.

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder står højt på Danmarks internationale dagsorden. Men for mange andre mere religiøse lande, selv inden for EU, er det til stor frustration, når emner som homoseksuelles rettigheder, adgang til fri abort og prævention gang på gang bliver taget op. Som nyuddannet læge fik jeg netop mulighed for at få et indblik i international ligestillingspolitik, da jeg i marts repræsenterede IMCC som rådgiver for udenrigsministeriet til FN’s årlige møde om ligestilling (Commission on the Status of Women).

Men hvorfor vælger Udenrigsministeriet egentligt en læge som rådgiver til et FN møde om ligestilling? Forklaringen findes til dels i det store arbejde, IMCC udøver inden for seksuel og reproduktiv sundhed, og dels også fordi mange områder inden for ligestilling har direkte eller indirekte konsekvenser for folkesundheden.

Bag dobbeltsikrede døre

På 18. etage mødtes vi, den danske delegation, bag dobbeltsikrede døre beklædt med det danske rigsvåben på Danmarks FN-mission i New York. Blandt delegationsmedlemmerne var ligestillingsminister Manu Sareen, diplomater samt rådgivere fra bl.a. Kvinderådet, KVINFO og Sex & Samfund. Man forestiller sig en rungende uenighed, når forskellige partier og NGO-repræsentanter mødes for at diskutere ligestilling. Men det var langtfra tilfældet. Det var jo internationale og ikke nationale indsatser inden for ligestilling, der blev drøftet. Ligestilling i Danmark er en helt anden og mere kontroversiel sag, som Manu Sareen dog ikke undgik at høre kommentarer omkring i løbet af ugens forhandlinger.

Efter FN-missionens diplomater havde fremlagt dagens program og strategi, stod resten af tiden på møder og forhandlinger på FN’s hovedkontor. Det var også her, langs Hudson floden, i en grå bygning barrikaderet bag en mur af 193 forskellige flag, at jeg fik anledning til at høre FN’s generalsekretær Ban Ki-Moons tale. En stærk tale fra en klog mand, der bl.a. sagde »Too often, leaders have used women to advance their own power. We must use our power to advance women«. Ban Ki-Moon understregede desuden, at der endnu ikke er noget land i verden, der har opnået fuld ligestilling. Blandt andre store talere var også Hillary Clinton, Melinda Gates og UN Women Director, Phumzile Mlambo-Ngcuka.

At kunne færdes sikkert på gaden

Ja, listen over prominente talere var lang, men det var nu en helt ukendt person, der efterlod det største indtryk hos mig. Koma Jehu-Appiah, speciallæge i gynækologi og Country Director for IPAS, Ghana. En NGO, der arbejder med kvinderettigheder i udviklingslande. Jehu-Appiah har igennem sit kliniske arbejde indset, hvor vigtig det er at sikre kvinders rettigheder i Ghana, og han fokuserer ikke blot på kvinders reproduktive rettigheder, som mange læger måske kunne blive forfalden til. Jehu-Appiah kæmper også for kvinders ret til at færdes sikkert på gaden, til at gå i skole og til at deltage i politiske beslutningsprocesser på lige fod med mænd.

Læger midt i problemstillingen

Det er svært for mig ikke at blive berørt, når jeg deltager i et møde, hvor jeg bliver overvældet med personlige beretninger om undertrykkelse, vold og drab af kvinder – udelukkende på grund af deres køn, eller fordi de kæmper for deres rettigheder. Samtidig gik det også op for mig, at vi som læger befinder os midt i denne problemstilling. Vi behandler bl.a. kvinder, der har været udsat for vold, og vi, som læger, er unikt placeret til at advokere for vigtigheden i, at volden får en ende. Det sker bl.a. gennem ligestilling både i Danmark og i udlandet. Det er måske også derfor, det medicinske tidsskrift Lancet valgte at tage problemstillingen op i efteråret, da de bragte deres artikelserie om vold mod kvinder [1].

Mine erfaringer fra FN-mødet har kun gjort mig endnu mere målrettet i at arbejde med seksuelle og reproduktive rettigheder i mit virke som læge, men det har også provokeret mig til at se indad og hjemad. Et skeptisk blik på ligestilling i Danmark er måske også meget sundt – det er trods alt det, der har gjort de nordiske lande førende på området.

Referencer

LITTERATUR

  1. Ellsberg M, Arango DJ, Morton M et al. Prevention of violence against women and girls: what does the evidence say? Lancet Published Online First: 21. nov 2014. doi:10.1016/S0140-6736(14)61703-7.