Skip to main content

Find dig i Ekstra Bladet eller find dig i rapporter fra Sundhedsstyrelsen

Finn F. Lauszus, Holstebro

2. nov. 2005
3 min.

Stor var min forbavselse, da omtale i dagblade og radio kunne fortælle mig, at kvaliteten på landets sygehuse nu kunne aflæses i en nylig udkommet rapport, og at den var tilgængelig på nettet. Det er der jo ingen, der kan have noget imod. Min forbavselse slog om i vantro, da jeg kunne genkende rapporten fra et møde i 2001, hvor jeg kunne se det gode i, at Landspatientregisteret (LPR) brugtes til afrapportering, men at det ikke nødvendigvis var kvalitet, der blev resultatet af søgning og udtræk fra LPR. Min tvivl blev til vished, da jeg så, hvad der var kommet ud af det. For at sige det kort: Rapporten er ikke det, som den giver sig ud for. Hvis man tror, man hermed har fået noget, der angiver kvaliteten inden for specialet, må man arbejde anderledes med den kritik, forfatterne til rapporten fik, før man udgiver tallene.

En af betænkelighederne er, om rapporten repræ-senterer den gynækologiske operative aktivitet i Danmark. Svaret er nej, idet gynækologien er mangeartet organiseret med dagkirurgiske og deldøgnsafsnit, med ambulante behandlinger et sted som på et andet sygehus gøres under indlæggelser. Udviklingen viser, at det bliver endnu mere almindeligt for gynækologiske afdelinger at have den slags funktioner, som de eventuelt deler med andre specialer.

Den anden anke er, at der som regel gemmer sig en varierende kodepraksis bag forskelle i behandling og komplikationer. Det er altså ikke, fordi jeg betvivler tallene i deres kvantitet, men at de samme hændelser er indtastet forskelligt. Det er en kvalitet, at man kan se, at læger gør tingene forskelligt (når de koder), men det betyder, at tallene ikke siger noget om, hvad lægerne gør på operationsbordet. Med lidt rundspørge kunne vi hurtigt konstatere, at det forholdt sig sådan i de fleste tilfælde, da vi mødtes i 2001. Det er bare synd for de afdelinger at blive hængt ud i 2002, hvis det drejer sig om ovenstående.

Den tredje anke er, at hele cancerafsnittet er metodemæssigt dårligst af kvalitet, skønt det er det alvorligste tema. Her må man i bilagene og se hvad der er sket med tallene. Forfatterne har søgt at koble en given diagnose og stedet, hvor denne siden blev behandlet. Men et eller andet uventet skete. En masse afdelinger, der ikke i de pågældende år havde opereret pågældende cancerformer, har angiveligt opereret alt for avancerede cancerformer alt for sjældent. Lad os tage et eksempel med Ringkjøbing Amt: Siden 1980'erne bliver alle kvinder med livmoderhalskræft i stadium 1 opereret på Holstebro Centralsygehus, mens diagnosen stilles i alle amtets fem sygehuse. I rapporten figurerer Holstebro Centralsygehus kun med dem, som opspores på Holstebro Centralsygehus og opereres dér. Det medfører et urealistisk lavt antal kvinder, idet andre afdelinger har fået klistret diagnosen og efterfølgende operation, eventuel efterbehandling og kontrol på deres afdeling. Tilliden til tallene og kvaliteten, som det angiveligt skal udtrykke, bliver dermed væk, undtagen når man læser at de »store« steder har mellem 21 og 55 dages ventetid, fra diagnosen stilles til operationen. Ud fra det ovenstående kan jeg have mine tvivl om det holder vand i øvrigt.

Konklusionen er, at tallene godt nok er rigtige, som de er, men jeg er ikke sikker på, at de siger nær så meget om kvaliteten i det gynækologiske speciale, som forfatterne vil have os til at tro. Med baggrund i den kritik, som det ovenstående kun har løftet en flig af, mener jeg, at brugen af LPR i sin nuværende form som kvalitetssikring er præmatur og malplaceret. Et gammelt udtryk inden for edb-branchen siger: »Garbage in, garbage out« og med en dansk tilføjelse: »Man får kun svar på det, man spørger om«.


Svar