Skip to main content

Fireårsreglen er fatal for forskningen

Formand Charlotte Thim Hansen, Rådet for Region Hovedstadens Yngre Forskereª Formand Kasper Aaboe, Rådet for Region Hovedstadens Yngre Forskere E-mail: kasaab04@geh.regionh.dk

1. jun. 2007
2 min.

Regeringen har med sin globaliseringsstrategi og en fordobling af antallet af ph.d.-studerende spillet forskningen ud som et af vidensamfundets stærkeste kort og har dermed understreget vigtigheden af uddannelses- og karrieremuligheder inden for forskningen. I Region Hovedstaden arbejdes der på højtryk for at få udarbejdet regionens fremtidige forskningspolitik, som skal bringe både regionen og Danmark videre op i den internationale forskningselite. Den kliniske forskning har fået højeste prioritet med rekruttering af forskere og mulighed for attraktive forskerkarrierer som særlige indsatsområder. Men med den nye fireårsregel er regeringens satsning på forskning, uddannelse og karriere sat i et lidet troværdigt lys, og hovedstadsregionens fremtidige forskningspolitik har fået et skud for boven, allerede inden den er søsat.

De kliniske ansættelser er altafgørende for kontakten mellem de yngre læger og de kliniske forskningsmiljøer. Derfor er Sundhedsstyrelsens argumentation for, at forskning kan foregå når som helst, forfejlet. I klinikken møder man den evidensbaserede behandling og grundlaget for denne. Her konfronteres man med kliniske problemstillinger, og her skabes interessen for at løse dem. Og ikke mindst er det under de kliniske ansættelser, at man får skabt den første kontakt til allerede eksisterende forskningsgrupper og igangværende forskning.

Det er derfor bestemt ikke ligegyldigt, hvornår man som yngre læge har mulighed for at forske. Både set i relation til den type af forskning, vi som samfund ønsker at styrke, og i allerhøjeste grad set i relation til vores ambitioner om at skabe muligheder for deciderede forskningskarrierer.

Med fireårsreglen i sin nuværende form frygter vi, at det i særlig grad er rekrutteringen til den kliniske forskning, der rammes, og dermed den kliniske forskning i sig selv og grundlaget for evidensbaseret behandling. Vil man sikre den kliniske forskning og rekrutteringen af yngre læger hertil, og anerkender man den uddannelsesmæssige værdi af et klinisk forskningsforløb, er man således nødt til at åbne op for forskningsmuligheder i tiden mellem turnus og hoveduddannelsesstilling. Det nuværende udspil om at ville eftergive halvdelen af tiden for et ph.d.-forløb virker som et halvhjertet forsøg på at rette op på noget, man godt er klar over, er uhensigtsmæssigt.Vi vil derfor opfordre til en visionær og konstruktiv revision af fireårsreglen. Den tid, som en yngre læge måtte benytte til fuldtidsforskning, uanset om det drejer sig om kortere forskningsansættelser, ph.d.-forløb eller post doc., bør kunne fratrækkes de fire år fra turnusstart indtil påbegyndelse af hoveduddannelsesforløb. Dette er den eneste fornuftige løsning for at sikre den kliniske forskning for fremtiden.

Læs også Hvad er meningen? i Ugeskr Læger 2007;169(22):2086-90.