Skip to main content

Fireårsreglen forringer uddannelsen

Tina Brandt Sørensen , overlæge

6. maj 2013
2 min.

»Min dør er åben«, siger Astrid Krag og hævder, at ingen er kommet og har fortalt hende om fireårsreglens forbandelse – eller alternativer til den. Man undres! Der skrives og tales mere end nogensinde før om, hvordan unge læger kommer i klemme.

Som nyuddannet læge skal man først til at lære at være læge, lære at diagnosticere og behandle, med en tidsramme hængende over hovedet. Så i stedet for at kunne koncentrere sig om at lære dette, så koncentrerer man sig om at få hoveduddannelse hurtigst muligt. Og resultatet? Resultatet er speciallæger med meget lidt erfaring, når de skal ud og søge slutstilling. For erfaring kan man kun opnå ved at arbejde i sammenhængende forløb, gerne på flere forskellige afdelinger med forskellige specialer. Man lærer det ikke ved at ræse igennem systemet på kortest mulig tid.

Det betyder, at der på sygehusene ses længere og længere forløb for de kronisk syge. Patienterne, der ligger i sengene i dag, er ældre, de er multisyge, og de kræver tværfaglig og tværsektoriel indsats. Det kræver stor faglig viden og erfaring at navigere i dette system.

Morten Østergaard vil have kortere uddannelsesforløb (uagtet eget bidrag til dogmet). Astrid Krag har endnu ingen uddannelse, så hvor stor er hendes erhvervserfaring? Disse to ministre fastlægger, trods formentlig god rådgivning, hvordan uddannelsessystemet for landets læger skal skrues sammen. I lægeuddannelsen gives fag, som tidligere tilegnedes på halvandet år. Nogle af disse fag er nu reduceret til blokke af otte ugers varighed. Så bliver det blot til midlertidig paratviden, og som sådan ligner den yngre læges uddannelse diverse ministres mangel på samme – man skal ikke tænke holistisk – blot fire år frem i tiden.

Jeg har selv for nylig haft fornøjelsen af at arbejde sammen med én af de yngre læger, der nu er faldet for fireårsregelen. En lysende begavelse, der med stor faglig viden, god kommunikation med både patienter, pårørende og personale i den grad formåede at håndtere sit arbejde, så det var en fryd at se. Han kunne lære sine yngre kolleger så meget om lægefaget. Et naturtalent, en god rollemodel.

Til sammenligning bliver selv politikere bedre til at agere både inden for og uden for Borgen efter fire år i jobbet.

Den dygtige, unge læge tager nu til Sverige for at få sin ønskeuddannelse som anæstesiolog. Jeg må lykønske Sverige for at få fingre i en så fantastisk læge. Og nu kan Astrid og Morten så bryste sig af, at fremme det »Nordiske Samarbejde«.

Astrid og Morten, det her handler ikke om hverken fredagsslik eller flødeskum. Det handler om at tage ansvar.