Fireårsreglen - når fortiden straffer fremtiden

Interessekonflikter: ingen

Spørgsmålet er stillet mange gange og mange forskellige steder, siden fireårsreglen blev indført for fire år siden. Yngre Læger har også stillet spørgsmålet mange gange for at skabe klarhed for medlemmerne og for at »skubbe hegnspæle«, så administrationen af reglen bliver så smidig som muligt.

Når vi bliver ved at stille spørgsmålet, er det fordi, situationen for de fireårsramte er helt afhængig af Sundhedsstyrelsens udmeldinger og adfærd. Vil Sundhedsstyrelsen f.eks. hjælpe de fireårsramte og give dem mulighed for at blive speciallæger, selv om de ikke har overholdt fristen, så har vi én situation. Eller ønsker Sundhedsstyrelsen at statuere et eksempel, når den første årgang rammer muren? For så står vi i en helt anden situation.

En anden ting, der har stor betydning, er antallet af læger, der kommer i klemme. På den ene side er det nemmere at hjælpe de enkelte læger, hvis der kun er tale om en håndfuld, der kommer i klemme. På den anden side er »behovet« eller lysten til at hjælpe fra myndighedernes side måske ikke så stort, hvis det kun handler om få læger, og de vil måske føle sig mere fristet til at statuere et eksempel og administrere reglerne meget snævert.

En opgørelse fra videreuddannelsessekretariaterne viser, at ca. 80 læger risikerer at blive ramt af fireårsreglen til efteråret. Set med Yngre Læge-øjne er det rigtig mange og så mange, at myndighederne står med et politisk problem, som de bliver nødt til at håndtere. Det er spild af resurser og engagement, at så mange kvalificerede læger ikke får mulighed for at blive speciallæger. Og det er kontraproduktivt i forhold til at skaffe flere speciallæger hurtigt, som jo er det, reglen blev opfundet til.

I efteråret 2011 spurgte vi sammen med Lægeforeningen alle de potentielt berørte læger, om de ville blive ramt af fireårsreglen. Tallene viste, at omkring 20% af lægerne på det tidspunkt havde fået et hoveduddannelsesforløb og dermed var home free. Vi gentager nu undersøgelsen for at få et klart billede af, hvor mange der ikke når at få et hoveduddannelsesforløb, inden fristen udløber i august.

Vi har også sammen med Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse bedt de regionale videreuddannelsesråd om at finde og kontakte disse læger, så vi kan få mulighed for at hjælpe dem videre. Og så vi kan blive klogere på, hvorfor de ikke har overholdt fristen. Har de f.eks. gennemført en introstilling i et speciale, hvor de ikke kan få hoveduddannelse? Har de søgt bredt, men står alligevel med håret i postkassen, eller ved de ikke, hvad de vil?

Pisk eller gulerod

Hvad er så svaret på det indledende spørgsmål om, hvad der sker, hvis man ikke overholder fristen?

Det forlyder på den ene side, at Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil håndhæve reglen benhårdt. At man er villig til at »ofre« de første læger, der er underlagt fireårsreglen, så ingen yngre læger fremover er i tvivl om, at myndighederne mener det alvorligt.

På den anden side er der også tegn på opblødning i, hvordan reglen vil blive administreret. Sundhedsstyrelsen har f.eks. lige meldt ud, at man godt kan starte i et hoveduddannelsesforløb, selv om fireårsreglen er overskredet, hvis stillingen har været slået op, inden fireårsreglen er overskredet.

Der er også åbnet for yderligere dispensationsmuligheder i forbindelse med anden videnskabelig aktivitet end et ph.d.-projekt. Dette kræver dog en konkret vurdering.

Sundhedsstyrelsen har senest meldt følgende dispensationsmuligheder ud, men vi forsøger fortsat politisk at flytte hegnspælene endnu længere:

Dispensation ved sygdom svarende til sygdommens længde.
Dispensation ved forlængelse af uddannelsesstillinger svarende til forlængelsen.
Dispensation for afleveret ph.d.- eller dr.med.-afhandling, men også en mulighed for individuel dispensation i forbindelse med videnskabelig aktivitet.
Dispensation for militærtjeneste.
Dispensation for humanitær tjeneste.

Hvad gør Yngre Læger?

Siden fireårsreglen blev indført, har vi kontinuerligt været i dialog med Folketingets medlemmer og partier, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og andre beslutningstagere. Og vi vil blive ved med at udfordre beslutningstagere, reglen og den administrative praksis, så længe det forhindrer kvalificerede læger i at blive speciallæger.

Fremadrettet vil vi arbejde for at skaffe den enkelte læge muligheder »case by case«. Vi vil arbejde generelt med at udvide mulighederne, så det kommer alle læger til gode, og endelig vil vi fortsætte arbejdet med at lægge pres på Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i de sammenhænge, hvor vi politisk kan påvirke dem.

Desværre møder vi ofte en massiv mur af modstand hos beslutningstagerne, når vi forklarer vores modstand mod fireårsreglen, og hvorfor det efter vores mening giver flere og bedre speciallæger, hvis vi bruger gulerod frem for pisk. Udfordringen er, at politikerne insisterer på at have et styringsredskab, der kan sikre speciallæger i alle specialer og i alle dele af landet. Det redskab mener de at have fået med fireårsreglen. Det gør det svært at få dem med på et alternativ. Forhåbentlig bliver de lettere at tale med, når det viser sig, at reglen ikke virker. At reglen i stedet for at skaffe flere speciallæger betyder, at 25% af en årgang måske ikke bliver speciallæger

Yngre Læger er imod fireårsreglen, og så længe den eksisterer, vil vi arbejde på at få den afskaffet. Indtil det lykkes, vil vi forsøge at finde og skabe alle de sprækker i muren, vi kan. Sprækker, der gør, at færre bliver ramt, og flere får muligheder, selv om de overskrider fristen.

Noget af det, der set med vores øjne kan gøre reglen mindre rigid, er f.eks.:

At give videruddannelsessekretariaterne mulighed for at besætte ledige hoveduddannelsesforløb med læger, der har overskredet fireårsreglen.
At give videreuddannelsessekretariaterne lov til at opslå flere hoveduddannelsesforløb, når regionerne vurderer, at der er behov for det.
At kombinere introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb i samlede forløb i de mindre søgte specialer og geografier. Forløb, som kan søges bl.a. af de fireårsramte læger, også efter fristens udløb.
En overgangsordning, der udskyder fireårsreglens ikrafttræden, indtil alle de »gamle« turnuslæger har fået et hoveduddannelsesforløb, og de nye KBU-læger har kunnet søge hoveduddannelse uden konkurrence fra de læger, som ikke er underlagt fireårsreglen.

Ovenstående forslag skaffer os ikke af med al tvang i videreuddannelsen. Men de opbløder rigiditeten i fireårsreglen og fjerner den absolutte grænse på fire år. Dermed sikrer vi alle læger mulighed for at få et speciallægeuddannelsesforløb, så de ikke »dømmes ude« for altid.

Samtidig skal vi sikre, at den enkelte læge fortsat har incitamenter til at begynde hoveduddannelsen og blive speciallæge hurtigt, så vi samlet set bidrager til at skaffe alle de speciallæger, der er brug for.

I Yngre Læger vil vi belønne hurtige læger frem for at straffe de læger, der prioriterer andet og anderledes. For vi mener, at alle kvalificerede læger skal have mulighed for at blive speciallæger, også selv om nogen bliver det lidt hurtigere end andre. Det kommer der efter vores overbevisning både gode læger og bedre patientforløb ud af.