Skip to main content

Fireårsreglen er en katastrofe for den danske lægestand

Formand Morten Andresen, Københavns Kredsforening FADL. E-mail: andresen@gmail.com

17. aug. 2007
3 min.

I april måned lancerede Regeringen en ny reform af lægers videreuddannelse. Reformen betyder, at mange læger fremover vil blive nægtet muligheden for at uddanne sig til speciallæge i Danmark. Straffen rammer kollektivt alle læger, der ikke overholder regeringens ultimatum om, at man senest fire år efter start på turnus har påbegyndt sin endelige hoveduddannelse til speciallæge.

Tidligere havde man som ung læge muligheden for at prøve flere forskellige specialer af, inden man skulle foretage sig det endelige valg af, hvilket speciale man ville søge uddannelse indenfor. Det var også en mulighed for at afdække, hvor den enkelte læges egentlige kompetencer lå, og hvor interessen var stor nok til at sikre arbejdsglæden i et langt arbejdsliv.

Med den nye reform straffes læger, der forsøger at sikre det brede fundament for deres videre arbejde. De får simpelthen ikke adgang til at specialisere sig - og det er, hvad enten det er ved at prøve flere specialer, deltage i humanitært arbejde eller et helt almindeligt udlandsophold.

Det vil kræve en benhård og målrettet indsats mod ønskespecialet fra day one for, at man overhovedet skal håbe på at kvalificere sig. Der vil således ikke engang være tid til at afprøve de såkaldt »svage specialer« - noget, der går imod reformens egentlige intentioner. Nemlig at sikre flere læger i de upopulære specialer og i yderområderne. Med fireårsreglen hængende over hovedet vil mange yngre læger og deres familier være tvunget til at flytte langt efter stillinger - gang efter gang - og igen med truslen om, at man ellers bliver nægtet videreuddannelse. Er det virkelig sådan, regeringens kvalitetsreform skal gennemføres? Kvalitetsreformen med sit erklærede mål om »større medarbejderindflydelse og medarbejderinddragelse«? I Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) forundres vi. Hvordan kan det være, at arbejdsvilkårene for resten af den offentlige sektor forbedres, men forholdene for særligt yngre læger til stadighed forringes? Der skal ikke være nogen tvivl. Vi venter stadig på reel handling fra Lægeforeningen.

Det største spørgsmål i sagen er fortsat, hvorfor Lægefor-eningen accepterer og billiger sådanne tvangsforanstaltninger for fremtidens medlemmer?

Denne brug af tvang vækker mange tanker og følelser hos de 5.500 kommende læger, som FADL repræsenterer. Den mest udbredte opfattelse er, at kursen som Lægeforeningens ledelse udstikker, umuligt kan afspejle flertallet af danske lægers holdning på dette punkt. Ønsker flertallet af danske læger virkelig at støtte og bifalde indførslen af flere tvangselementer over for kommende læger?

I FADL ser vi Lægeforeningens holdning til fireårsreglen som et udslag af ledelsens magtarrogance og inkompetence. Her taler vi om en ledelse, der stik imod al sund fornuft og uden nogen form for konsultation af deres kommende medlemmer og lægekolleger, accepterer og støtter fireårsreglen. FADL er mildest talt målløse over, at Lægeforeningens ledelse vælger at udvise en så utvetydig ligegyldighed over for deres potentielt kommende medlemmers fremtidige arbejdsliv.

At Lægeforeningen ikke har den faglige stolthed til at slå i bordet og gøre en indsats for at informere offentligheden om de egentlige konsekvenser af Regeringens nye reform, kan kun tolkes som et udtryk for, at Lægeforeningen ikke prioriterer de kommende lægers arbejdsvilkår særlig højt. De er blevet en så integreret del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de har glemt, at deres fornemmeste pligt er at varetage den danske lægestands interesser. Ikke sundhedsministerens.

I FADL undrer vi os ligeledes over, at Lægeforeningens årlige 140 millioner kroner såvel som delforeningernes egne puljer ikke er i stand til at sikre en ordentlig offentlig debat om konsekvenserne af fireårsreglen. Falder det ansvar alene på de lægestuderendes skuldre? FADL opfordrer på det kraftigste Lægeforeningen og dens menige medlemmer til at støtte deres kommende lægekolleger i kampen mod tvang og dårligere arbejdsvilkår. Hvis ikke, vil den dystre konsekvens være, at tilliden til Lægeforeningen som samlende stemme for lægestanden smuldrer.

Læs også dobbeltinterviewet »Jaszczak vs. Andresen« på side 2800.