Skip to main content

Flere speciallæger på bekostning af den klinisk lægelige forskning?

På vegne af ph.d.-foreningen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Læge Vibeke Koudahl, Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Læge Jakob Udby Blicher, Forskningsenheden, Regionshospitalet Hammel Neurocenter. E-mail: neujbl@sc.aaa.dk

15. jun. 2007
3 min.

I forbindelse med lanceringen af omlægningen af den lægelige videreuddannelse må man spørge sig selv om, hvorvidt klinisk lægelig forskning har en fremtid i Danmark?

Uanset motiverne bag den nylige omlægning af den lægelige videreuddannelse vil dens udmøntning være ødelæggende for klinisk forskning i Danmark.

Der indføres en tidsgrænse på fire år fra start på turnusuddannelse til påbegyndt hoveduddannelse. En godkendt ph.d. medfører kun en forlængelse på 1 år. Det levner så lidt tid i forløbet for den enkelte læge, at ønsket om et givet speciale må prioriteres på bekostning af forskningen.

Det er ph.d.-foreningens erfaring, at det er de færreste ph.d.-forløb, der reelt gennemføres på tre år. I opstartsfasen bruges tid til projektbeskrivelse, pengeansøgninger og ansøgning om optagelse.

I slutfasen går der oftest et par måneder, inden en indleveret ph.d.-afhandling kan forsvares, og ph.d.-graden kan tildeles.

Men hvorfor så ikke bare forske på et andet tidspunkt i karrieren, som Lægeforeningen foreslår? Ph.d.-forløb kan fortsat gennemføres under medicinstudiet i den såkaldte MD-ph.d.-ordning, som turnus-ph.d. eller i kombination med speciallægeuddannelsen.

Imidlertid er ingen af disse ordninger veletablerede eller populære. Den samlede tid reduceres ved koordinering af forskning med studie/klinisk arbejde, og desværre er hverken den medicinske uddannelse eller speciallægeuddannelsen aktuelt tilstrækkelig fleksibel til at gøre disse ordninger til en succes.

Den utilstrækkelige kompensation for gennemført ph.d.-forløb vil uden tvivl betyde en væsentlig nedgang i antallet af læger, der gennemfører et ph.d.-studium. Nedgangen vil overvejende ramme den kliniske forskning, som ofte er fuldstændig afhængig af klinisk erfaring.

GCP-enheden ved Århus Universitetshospital har i perioden 2004-2006 registreret 106 lægemiddelforsøg. 30% af disse indgik som del af et ph.d.-projekt (tal fra GCP-enheden). De resterende 70% af projekterne gennemføres for en stor dels vedkommende af læger, som tidligere i deres kliniske karriere har gennemført ph.d.-forløb eller tilsvarende forskningsaktivitet.

Som Anders Nyboe Andersen mfl. påpegede i artiklen i Dagens Medicin den 18. maj, vil den forventede nedgang i antallet af klinisk baserede ph.d.-studier få betydning for kvaliteten af patientbehandlingen i fremtiden.

Visionerne om de kommende års sundhedssystem i Danmark kan ikke kun baseres på rigeligt med speciallæger. Resultaterne af den lægelige kliniske forskning er en af grundstenene i udvikling og optimering af behandlingstilbudene. Det gavner ingen patienter, at der er rigeligt med læger, men behandlingstilbudene er obsolete.

For de kommende års patienter og læger er det yderst betænkeligt, at ph.d.-forløb ikke i den lægelige videreuddannelse kompenseres med fuld tid, og ph.d.-foreningen vil således tilslutte sig den kritik, som er fremsat af Dansk Medicinsk Selskab og fremtrædende professorer.

Så kære Jens Winther og Mette Worsøe, hvis Lægeforenin-gen er interesseret i klinisk lægelig forskning i fremtidens Danmark, så kæmp for, at der kompenseres med alle tre år for et gennemført ph.d.-forløb.