Før placeboeffekten. Indbildningskraftens virkning i 1800-tallets medicin

BOGANMELDELSEFORFATTER:Andersen LOForlag: København: Museum Tusculanums Forlag, 2011SIDER: 249

Pris: 250 kr.

ISBN:

978-87-635-2590-9

Begrebet indbildningskraft (imagination) har fra antikken været en del af den medicinske teoridannelse. I 1800-tallets medicin anvendtes begrebet, når det skulle forklares, hvordan forventninger, synsindtryk eller oplevelser kunne have indflydelse på kroppen og helbredet. Begrebet blev også brugt til at argumentere mod overtroiske forklaringer og til at forklare, hvordan en tilfældig hændelse eller en bevidst virkningsløs behandling kunne have en virkning på patienten. Bogen giver en historisk introduktion til begrebet indbildningskraft med fokus på fire emner:

1) Moderens indbildningskraft, dvs. forestillingen om, at fx misdannelser var resultatet af indbildningskraftens indflydelse på fosteret på baggrund af oplevelser, som moderen havde haft under svangerskabet (betegnelsen modermærke henviste oprindelig til, at det var moderen, der havde sat et mærke på barnet), og virkningen af behandlingsformerne 2) mesmerisme, 3) Perkins' tractors (metalnåle) samt 4) homøopati.

I forbindelse med de tre sidstnævnte behandlingsformer gennemførtes de første blindforsøg med det formål at vise, at disse behandlinger var virkningsløse. Indbildningskraften blev overvejende vurderet som en negativ kraft. Gennem 1800-tallet var der dog forsøg på at gøre indbildningskraftens positive sider anvendelige i klinisk praksis. I 1884 dannedes ordet psycho-therapeutics som betegnelse for formodet reelle virkninger af indbildningskraften. Senere overtog suggestionsbegrebet indbildningskraftens rolle som forklaringsmodel. I dag benytter vi ordet placeboeffekt som forklaring på den samme type af hændelser.

Forfatteren har igennem mange år forsket og undervist i sundheds- og sygdomshistorie, og bogen er en udvidet udgave af hans ph.d.-afhandling fra 2005. Bogen præges af sit akademiske udgangspunkt, men de fire ovennævnte hovedemner vil være oplysende læsning for klinikere med interesse for videnskabsteori, sygdomsbegreb og medicinens historie.