Førtidsreformen kan give et kvalitativt løft

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

I lederen i Ugeskrift for Læger nr. 42 kommenterer Lægeforeningens formand forslaget om en reform af førtidspensions- og fleksjobområdet. Især udtrykkes der bekymring for en svækkelse af den lægefaglige kvalitet i kommunerne, da der i lovforslaget intet står om, at sundhedskoordinatorfunktionen skal varetages af læger.

Den kommende reform rummer mange gode intentioner om en styrket indsats over for borgere, der er i risiko for at miste kontakten til arbejdsmarkedet pga. sygdom og funktionstab, bl.a. gennem en styrkelse af den lægefaglige rådgivning. Det er ganske vist korrekt, at der i lovforslaget intet er anført om, at sundhedskoordinatoren, som får en meget central rolle i de nye kommunale rehabiliteringsteam, skal være en læge, men de tilbagemeldinger, der kommer fra faglige medarbejdere og afdelingsledelser i kommunerne, peger i den retning. Det betragtes nærmest som noget helt selvfølgeligt, at sundhedskoordinatoren skal være en læge, fordi sundhedskoordinatorrollen indebærer en meget tæt dialog med praktiserende læger og læger i hospitalssektoren.

Gode erfaringer

Man kan vælge at se det som en monopolisering af området, at regionerne skal levere den lægefaglige indsats i kommunerne, men med etablering af »Klinisk Funktion« i regionerne styrker man den lægelige indsats, idet man her gennem inddragelse af speciallæger kan levere et grundigt, tværfagligt kvalificeret udredningsforløb af komplekse sager til de kommunale rehabiliteringsteam og dermed sikre mere ensartethed i den lægefaglige rådgivning i alle landets kommuner.

En sådan rådgivning er der gode erfaringer med i to af landets regioner - Region Nordjylland og Region Midtjylland - hvor der er etableret store socialmedicinske enheder, der er bemandet med tværfagligt personale, som således danner grundlag for et stærkt fagligt sparringsmiljø for de læger, som kommunerne betjener sig af til lægefaglig rådgivning. Begge afdelinger har årelang erfaring med at yde lægekonsulentbistand til mange af de to regioners kommuner.

To af landets største kommuner, Aarhus og Odense, har ligeledes veletablerede socialmedicinske enheder efter samme principper som i de ovenfor beskrevne regionale afdelinger.

Speciallæger med bio-psyko-social forståelse

De nævnte socialmedicinske enheder har en størrelse, som kan sikre udvikling, uddannelse og kvalitet på højeste niveau til de kommunale samarbejdspartneres tilfredshed, og de tilstræber, at alle læger, der skal arbejde med lægelig rådgivning i kommunerne, skal være speciallæger i samfundsmedicin med klinisk socialmedicinsk profil alternativt arbejdsmedicin, almen medicin og psykiatri. Gennem disse afdelinger sikres det, at funktionen varetages af speciallæger, som med udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelse er vant til at arbejde med patienter med funktionsevnetab og sikre samarbejdet mellem forskellige sektorer, når der arbejdes med patienter med komplekse helbredsproblemer - også i en tværfaglig kontekst.

Forhåbningen er, at landets øvrige regioner vil tilrettelægge sundhedskoordinatorforpligtelsen og »Klinisk Funktion« efter tilsvarende model som ovenfor beskrevet.

Efter vedtagelse af reformen vil der i høj grad være brug for de kommunalt ansatte læger i de regionale enheder, som vil få behov for tilførsel af mange lægefaglige resurser for at kunne løse opgaverne i kommunerne. De regionale enheder må med et stærk fagligt miljø forventes at blive attraktive arbejdspladser for disse læger.

Den bekymring, Lægeforeningens formand udtrykte i Ugeskrift for Læger nr. 42, kan således vendes til en optimisme over, at den kommende reform, som forventes vedtaget sidst på året, vil give den lægefaglige rådgivning i kommunerne et kvalitativt løft.