Forkert at fortie lemlæstelser

Hans Buhl (HB) skriver i en leder i Ugeskrift for Læger d. 25. november 2002 (1), at kvindelig omskæring er »psykisk og fysisk lemlæstelse«, der er »ligestillet ... med tortur«. Samtidig anfører HB, at »lægen er placeret i en gråzone, der ikke kan udfyldes af paragraffer«, og at lægen ikke er forpligtet til at indberette til sociale myndigheder eller politiet, »... hvis mishandlingen for længst har fundet sted«. Begrundelsen synes at være et ønske om at undgå, at forældre til det lemlæstede pigebarn ved et nyt behov for lægehjælp (igen) skulle lade hånt om pigens tarv og forsømme at opsøge en læge. HB ironiserer over, »at vores afsky for en sådan lemlæstelse ikke kender nogen grænse«, men forklarer herefter, at »så enkelt er det ikke... Det kræver omtanke«.

Vil HB være venlig at inspirere til en sådan omtanke ved at forklare, hvilke andre former for psykisk og fysisk lemlæstelse og tortur læger skal fortie/acceptere - og derved indirekte medvirke til?

SVAR