Skip to main content
Debat

Forkortelser og tromboseprofylakse endnu en gang

Alment praktiserende læge Erik Kjølbye, Støvring, E-mail: erik.kjolbye@dadlnet.dk

1. nov. 2005
4 min.

I Ugeskrift for Læger (2003;165:1894) var der et udmærket indlæg af Søren Ganes: Et mere letlæst Ugeskrift uden tidsrøvende forkortelser. Der var også en oversigtsartikel af Birgitte Klindt Ziegler et al: Clopidogrel: baggrundsinformation og anvendelse i klinisk praksis (2003:165:1859-63). Den er et skrækeksempel på uhæmmet anvendelse af forstyrrende forkortelser.

På knap tre sider anvendes 16 forkortelser i alt 152 gange. Hvis forfatterne nøjedes med de forkortelser, der optrådte mere end fem gange, havde der kun været syv forkortelser i stedet for 16.

Fejl og sjusk er der også. STEMI (ST-elevations-AMI) defineres, men anvendes ikke som forkortelse. UAP (ustabil angina pectoris) defineres, men anvendes ikke konsekvent. ASA (acetylsalicylsyre) anvendes 36 gange, så den har læseren lært, alligevel anvendes heller ikke den konsekvent. Der omtales fem studier, men CAPRIE forklares først anden gang det nævnes, CURE forklares først anden gang det nævnes, og CREDO forklares slet ikke. RR forklares ikke, men betyder nok den relative risiko. Den »absolutte RR« forklares heller ikke, men må antages at betyde den absolutte risikoreduktion, ligesom CI nok betyder sikkerhedsgrænser. »Arteriel aterosklerotisk sygdom« er en pleonasme, hvor skulle sygdommen ellers sidde?

Ved sekundær profylakse angives en RR på 8,7% og en absolut RR på 0,51%, omregnet giver det en hyppighed af events på acetylsalicylsyre-behandling på 0,56% og på clopidogrel-behandling på 0,05%. Det er sensationelle tal, så mon ikke der er en fejl her? Og at man mener en relativ risikoreduktion på 8,7% og RR = (100 - 8,7)% = 91,3%. Det svarer til en hyppighed af events på ASA-behandling på 5,86% og på clopidogrel-behandling på 5,35%.

Artiklen er meget vanskelig at læse. Få og velvalgte forkortelser for hyppigt brugte ord kan være en lettelse. Mange og sjældent brugte forkortelser er en uskik, især hvis de optræder spredt i teksten. Der synes hos redaktøren og forfatterne at mangle overvejelser om, hvem sådan en artikel egentlig henvender sig til.

Ekstra læserservice

Der er næppe ret mange af mine kolleger, der har tygget sig igennem artiklen. Hvad med dens indhold i øvrigt? Det synes at være godt og grundigt, så som en læserservice har jeg resumeret, hvad jeg fik ud af at læse artiklen, tillagt nogle ekstra oplysninger, som jeg har fremskaffet.

Clopidogrel (C), Plavix, hæmmer trombocytfunktionen og bruges til peroral tromboseprofylakse ligesom acetylsalicylsyre (ASA) og dipyridamol, Persantin.

Dosering og bivirkninger

Vedligeholdesdosis er 1 tabl. a 75 mg dgl. Dosisreduktion pga. alder, lever- el. nyrepåvirkning er sjældent påkrævet. Ved en støddosis på 300 mg peroralt fås virkning efter ca. seks timer.

Bivirkning pga. blødninger eller mavegener er på ASA-niveau ca. 3%. Ved operative indgreb er der under C-behandling en øget blødningsrisiko, som kan undgås ved at seponere C seks dage før indgrebet. C kan kombineres med ASA (C+ASA). Der skal søges om individuelt tilskud til C.

Priserne pr. behandlingsdøgn pr. 1. maj 2003

Plavix, 1 tabl. a 75 mg C 18,58 kr.

Magnyl, 1 tabl. a 100 mg ASA 0,75 kr.

Persantin Retard, 2 tabl. a 200 mg dipyridamol 5,28 kr.

Asasantin Retard, 2 tabl. a (200 mg dipyridamol + 25 mg ASA) 6,23 kr.

Situationer med meget høj risiko

Akut koronart syndrom (ustabil angina pectoris og non-ST-elevations-AMI) og i forbindelse med perkutan koronar intervention (ballondilatation og stent) C+ASA er bedre end ASA og effekten er ganske stor. Ved perkutan koronar intervention anbefales forbehandling med C+ASA, og ved akut koronart syndrom anbefales C+ASA-behandling inden for 24 timer. Måske skal vi til at have C i lægetasken til støddosis, når vi indlægger patienter med akut koronart syndrom.

Sekundær profylakse hos patienter med symptomatisk perifer aterosklerotisk sygdom, nylig apopleksi eller nylig AMI C er bdre end ASA. Effekten er dog ikke særligt imponerende, den absolutte risiko er mindre end ovenfor, og den relative risikoreduktion er også mindre.

Der observeredes 5,86% events på ASA-behandling og 5,35% på C-behandling. Dvs. hvis 200 patienter behandles i knap to år, forventes færre tilfælde af AMI, apopleksi eller kardiovaskulær død. Visse undergrupper med højere risiko klarede sig dog bedre, og så må andre undergrupper jo have klaret sig dårligere.

Konklusion

C virker (lidt) bedre end ASA og kan bruges i stedet for ASA. C+ASA virker bedre end hvert stof for sig, så C kan med fordel kombineres med ASA.

Effekten er især til stede i situationer med meget høj risiko, ikke blot fordi der i disse situationer er flere mulige events som kan forebygges, men også fordi den relative risikoreduktion i disse situationer er større.

Tilskud kan forventes

  • Hvor ASA ikke tåles.

  • Hvor dipyridamol, Persantin, ikke tåles.

  • Til sekundær forebyggelse af apopleksi hos patienter med både perifer aterosklerotisk sygdom og iskæmisk hjertesygdom. (Det fremgår dog ikke af artiklen, hvorfor det skulle være bedre end dipyridamol, Persantin, + ASA).

  • Til patienter med akut koronart syndrom, hvor behandlingen er indledt inden for 24 timer efter symptomdebut som supplement til ASA (tidsbegrænset).

  • Til patienter hvor der er indsat stent i arterier (tidsbegrænset).