Skip to main content

At forske og at handle kan gå hånd i hånd

Ulla Astman, formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
E-mail: beth.lilja@patientsikkerhed.dk

Interessekonflikter: ingen

4. nov. 2013
3 min.

Jes Søgaard skriver i en klumme i Ugeskrift for Læger [1], at det sløver, at vi ikke ved, hvor mange forebyggelige dødsfald der forekommer i Danmark, og kritiserer samtidig, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed er sat i verden for at handle. Det er lidt uklart, om klummeskribenten synes, at der sker for lidt eller for meget.

For Dansk Selskab for Patientsikkerhed sløver det ikke, at det præcise omfang af patientsikkerhedsproblemet ikke er dokumenteret på sidste decimal. For os er spørgsmålene: Har vi viden om, at der er et reelt patientsikkerhedsproblem i Danmark? Har vi viden om og erfaringer med, hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet? I selskabets bestyrelse er vi ikke tvivl om, at svarene på begge spørgsmål er et klart: Ja!

Der er et ikke ubetydeligt patientsikkerhedsproblem, og vi ser meget gerne, at forskere på universiteter, læreanstalter og forskningsinstitutioner tilvejebringer mere eksakt viden om omfanget – og ikke mindst om løsninger på problemet.

I mellemtiden handler vi på den viden, der er tilgængelig både nationalt og internationalt. En af disse handlinger (blandt mange andre) er initiativet Patientsikkert Sygehus, der gennemføres i et samarbejde med Danske Regioner og Trygfonden og evalueres af Cowi. Evaluator blev valgt efter et udbud og af en ekstern gruppe med sundhedsdirektør Jens Winther Jensen (Region Nordjylland) som formand og professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen som faglig konsulent. Jes Søgård refererer i sin klumme til en undersøgelse af 50 dødsfald, og man kunne få det indtryk, at denne undersøgelse er en del af evalueringen af Patientsikkert Sygehus. Det er den ikke.

Jes Søgaard betragter IHI som et konsulenthus. Det er det ikke. IHI er en nonprofitorganisation, der leder innovativt forbedringsarbejde inden for sundhedsvæsenet mange steder i verden. Grundlaget for arbejdet er at få eksisterende viden bragt i anvendelse, og en væsentlig komponent i IHI’s måde at arbejde på er at opbygge lokale kompetencer og dermed overflødiggøre sig selv. På intet tidspunkt i vores samarbejde har der været tale om, at IHI »sandelig nok [vidste], hvad der skal gøres og hvordan«. Der har derimod været tale om et ligeværdigt samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed som en af IHI’s strategiske partnere.

Samtidig sætter Jes Søgård lighedstegn mellem, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed blev dannet, og at der for 11 år siden ikke blev igangsat en større undersøgelse af patientsikkerhedsproblemet i Danmark. Hvorfor disse to forhold er modsætninger svæver i det uvisse. DSI, som Jes Søgård dengang var direktør for, kunne da sagtens have sat sig i spidsen for en sådan undersøgelse, samtidig med at selskabet agerede på den tilgængelige viden. Vi behandler jo f.eks. også kræft selvom der stadig forskes i bedre og mere effektive behandlinger. I øvrigt konkluderede DSI selv i deres undersøgelse fra 2001 at: »Det vurderes, at en stor dansk undersøgelse i forlængelse af pilotundersøgelsen ikke vil kunne bidrage med afgørende ny viden i forhold til de konklusioner, der allerede kan drages af de udenlandske undersøgelser«.

Referencer

LITTERATUR

  1. Søgaard J. Usikker viden om patientusikkerhed i Danmark. Ugeskr Læger 2013;175:2666.