Skip to main content

Forskel og lighed i sundhed og sygdom

Professor Ivar Sønbø Kristiansen E-mail: ikristiansen@health.sdu.dk

2. mar. 2007
2 min.


Professor Alan Krasnik ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, har i mange år været central i det danske folkesundhedsarbejde. Nationale og internationale kolleger og venner har derfor lavet en bog for at hylde hans store indsats. Bogens emne er placeret i spændingsfeltet mellem akademisk analyse og moralske normer: social ulighed i sundhed. De fleste forfattere har tilbragt dele af deres akademiske løbebane i Krasniks forskningsmiljø, selv om de senere er spredt ud i den sundhedsmæssige verden. Bogen har 15 kapitler med i alt 19 forfattere, hvoraf de fleste er danske.

Bogens første kapitel definerer begrebet social, og hvorledes man kan klassificere individer i sociale grupper efter alder, køn, indtægt, uddannelse, erhverv, geografi, etnicitet etc. Når man dertil lægger, at sundhed ikke er nemt at definere eller kvantificere, bliver det åbenbart, at bogens tema både er omfattende og svært at analysere.

De påfølgende kapitler dækker etik, epidemiologi, politik, genetik, sygdommenes prestige, infertilitet, psykisk arbejdsmiljø, forekomst af symptomer, statistiske metoder, nationale uligheder, sundhedsfremme, svage patienter, retfærdighed og internationale perspektiver.

Bogens brede perspektiv er dens styrke, men samtidig dens svaghed. Når social ulighed først defineres så bredt, og aspekterne er så mange, sidder man som læser igen og undres over, hvad der er fællesnævneren i bogen. Nogle læsere savner nok en mere systematisk gennemgang af, hvad man ved om social ulighed i sundhed, hvis man indsnævrer begrebet social til indtægt og uddannelse. Personlig savner jeg et stærkere indslag af samfundsvidenskabelig forskning på området. Blandt økonomer foregår der en relativt omfattende forskning på temaet indtægt, uddannelse og sundhed. Et vigtigt tema her er, om dårlig sundhed er årsag til lav indtægt eller omvendt, og i hvilken grad lav social status har en individuel eller kontekstuel effekt på sundheden. Bogen giver heller ikke meget bud på, hvilke strategier der er mest effektive til at modvirke social ulighed i sundhed. Typisk har samfundets strategier været fokuseret på tiltag inden for sundhedsvæsen, uddannelse og indkomstudjævning. Når lande som Sverige, Norge og Nederlandene synes at have større social forskel i sundhed end mere klassedelte samfund, har forskningen af virkemidler en spændende udfordring.

Vallgårda og Kochs bog giver mange interessante perspek-tiver på social ulighed i sundhed, men den skal suppleres med anden litteratur for læsere, som ønsker systematisk indføring i et vanskeligt tema.