Forskningens Verden: Prydhave, Nyttehave, Vildnis Larsen, PO

PDF UDGAVE

Professor Peder Olesen Larsen har med et langt livs erfaringer som videnskabelig planlægger, administrator og forsker videreført sit forskningsteoretiske og -politiske forfatterskab, fra bl.a. bogen »Forskningspolitik i et lille land«, i den foreliggende, vægtige publikation.

Den dækker et bredt spektrum, spændende fra naturvidenskab, over socialvidenskab, til humaniora. Forfatteren har sit eget udgangspunkt i kemien, men tør og magter at benytte helhedsanalyser af, og synspunkter på, forskningen i hele dens udstrækning.

Bogen inddrager i vidt omfang også forskningens internationale perspektiver, baseret både på forfatterens egne forskererfaringer og på en imponerende fortrolighed med forskningens historie og den nyere litteratur om forskningsteori og de bagvedliggende »skoler«.

Velgørende er gennemgangen af de videnskabelige nøglebegrebers definitioner og mangel på samme, hvad den sidste angår noget så centralt som selve forskningens natur.

Bibliometrien og informetrien er genstand for en meget dybdeborende analyse, hvor læseren som i de øvrige kapitler møder en række nuancerede pro et contra-præmisser, som gør det muligt at danne sig sin egen mening; eller hvis man har den i forvejen da at indgå i en lydløs dialog med forfatteren - en fin egenskab ved en bog med en stor, potentiel læsergruppe.

De øvrige kapitler omhandler så centrale emner som forskeruddannelse og -ansættelser, offentlig og privatfinansieret forskning, publikationsveje, forskningens infrastruktur, samt forskningens fremtid.

Et særligt kapitel omfatter »normer, etik, frihed og pligt«, hvori sundhedsvidenskaberne får en betydelig plads. Lidt ærgerligt er det, at sidste udgave af Helsinki Deklarationen angives at stamme fra 1983, og ikke den femte, stærkt omarbejdede udgave fra 2000, en udgave som i øvrigt er genstand for stærk international kritik, og som nu søges »klarificeret« i flere runder. I det forventede hurtigt opdukkende behov for en ny udgave eller et nyt oplag af bogen kan dette let justeres, og nogle få yderligere nøgle-kodices indføjes, f.eks. Europarådets Bioetikkonvention med Protokoller, EU's Direktiver på området, samt UNESCO's og WHO/CIOMS's regelsæt.

Bogen er skrevet i et meget klart formidlingssprog. Antallet af trykfejl er få (»communism« i stedet for »communalism«, og »kniv på kniven« i stedet for »krig på kniven« har jeg nærmest opfattet som en test på læserens opmærksomhed).

Bogen kan stærkt anbefales. Den bør som et minimum stå på alle biblioteker i sundhedsvidenskabelige institutter og forskningsaktive afdelinger, men også den individuelle forsker vil have glæde af et personligt ejerskab. Carlsbergfonden har med sin støtte gjort en sådan erhvervelse af den smukke, indbundne bog overkommelig.

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003. 382 sider. Pris: 298 kr. ISBN: 87-7288-960-8