Skip to main content

Forskningsåret trives

Der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem at uddanne sig til læge og forske, skriver Jens Chr. Djurhuus i en kommentar til stud. med. Elif Bayram

Jens Christian Djurhuus, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
E-mail: jcd@clin.au.dk
Interessekonflikter: ingen

15. jan. 2015
2 min.

Stud. Med Elif Bayram beskriver i De 6, (UfL 2015;177;98) det pres, som de studerende udsættes for, ved ikke blot at skulle læse, men også være nødsaget til at udøve forskningsaktivitet og oven i købet til slaveløn. Og det hænger sammen med 4, nu 5 års reglen.

Nu er der ikke nødvendigvis en dikotomi mellem at uddanne sig til læge og forske. At studere i stedet for at læse. At fordybe sig i et emne og dermed få bragt nye perspektiver ind i sit studie. Og at det skulle hænge sammen med 4-5 års reglen, er en spændende ny forklaring, som kun kan have lokal oprindelse.

Det, der nu hedder forskningsåret i hele landet, daterer sig tilbage til 1988 ved Aarhus Universitet og har, trods modstand fra ministerier, trivedes fremragende siden. Det omhandler forskning med den studerende i centrum, ofte med særdeles høj kvalitet, ikke sjældent førende til internationale præsentationer og artikler. Og i sidste instans en læge, der kan tolke det, der publiceres, samt forstå, at et er pensum og et andet den viden, man bør tilegne sig. Så en sammenhæng med reglen må betegnes som en lidt speciel fortolkning. At lønnen, foruden det, at blive klogere, så er lav, er indiskutabelt. Undertegnede fik den ”op” på 10.000/ måned omkring årtusindskiftet, så der er nok snart behov for opdatering.