Der er måder at gøre op med halvtomme læsesale og halvt sovende studerende.
”Halvtomme læsesale med halvt sovende studerende er blevet en fuldstændigt accepteret del af de fleste universitetsstudier. På medicinstudiet trøster vi os med, at sådan har det altid været, og vænner os til forældede og uinspirerede undervisningsformer. Ved at inddrage moderne teknologiske midler, såsom onlinevideomaterialer, og udnytte face to face-undervisningen til emner, der lægger op til diskussion og interaktion, vil både undervisernes og de studerendes tid kunne bruges langt bedre”.
Således omtaler to medicinstuderende den nuværende undervisning i Ugeskrift for Læger (21. oktober 2014). Naturligvis er dette en noget stereotyp fremstilling af undervisningsformen på universiteterne og på hospitalerne; flere undervisere er allerede gået bort fra kun at anvende envejskommunikation og supplerer med dialogbaserede tiltag, f.eks. cases, simulering, film, billeder, lyde og ja: i den kliniske undervisning naturligvis med patienter. Men der er nu et gran af sandhed i ovenstående historie, for vi har måske nok rokket ved vores undervisningsmetoder, men formodentlig ikke svarende til, hvad man kunne forvente midtvejs gennem det andet årti i det enogtyvende århundrede. Vi har endnu ikke fået optimeret de muligheder, som it-udviklingen kan give os. Et eksempel er: Massive Open Online Courses (MOOCS), hvor man som underviser kan danne nogle helt nye typer af undervisningsrammer, heriblandt videoklip efterfulgt af multiple choice, casebaserede eksamensspørgsmål og en direkte onlinedialog mellem underviserne og kursisterne. De studerende kan bruge denne undervisning, når de har lyst og tid. Vi kalder det for on-demand og har netop lanceret den tredje version af Diabetes – a Global Challenge, som er lavet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og er frit tilgængelig på https://www.coursera.org/learn/diabetes. Over 60.000 kursister fra 170 forskellige har allerede været igennem kurset, 90% af disse har været meget positive over for kurset og dets faglige højde, og to tredjedele har brugt deres nye viden i hverdagen, herunder særligt lægerne. Kurset henvender sig til sundhedspersonale såsom medicinstuderende, læger, sygeplejersker, forskere, LifeScience-studerende og ansatte i sundhedsindustrien, som alle deltager gratis med mulighed for få et eksamensbevis knyttet direkte til deres LinkedIn-profil.
En Google-søgning reflekterer populariteten af MOOCS (10,5 mia. relaterede søgeresultater), men der findes næsten ingen peer-reviewed studier, som undersøger, om MOOCS kan bruges til universitetsundervisning, eksempelvis hos lægestuderende. Evidensen af MOOCS er med andre ord svarende til Mark Twains beskrivelse af vejret: ”Everybody talks about it ... but nobody does anything about it”. Generelt synes MOOCS at været designet til ”masserne”, og mange kurser mangler derfor den akademiske højde, som er påkrævet for et universitetskursus. Vi har derimod lavet vores kursus på et vidensniveau, der forudsætter en bachelor i Life Science (eksempelvis medicin), således at det svarer til adgangskravene for et universitetskursus. Vi har yderligere igangsat undersøgelser sammen med kollegaer på Centre for Online and Blended Learning (cobl.ku.dk) om brugen og effekten af vores kursus blandt udenlandske såvel som nationale universitetsstuderende. Vi håber herved at kunne bidrage til at skabe en evidensbaseret tilgang til den fremtidige undervisning på landets lægevidenskabelige uddannelser, hvor vi mener, at MOOCS kunne have en central rolle kombineret med forskellige andre typer studenteraktiverende klasseundervisning.
Vores håb og ønske med denne replik er at skabe fokus på nytænkning af supplerende materiale til den nuværende undervisning ved de danske lægeuddannelser; MOOCS er derfor ikke en skjult spareøvelse. Vi tror og håber, at man ved implementering af MOOCS kan skabe bedre rammer i form af mere dialog og casebaseret klasseundervisning for de kommende læger i tæt samarbejde med de mange dygtige undervisere på hospitalerne og universiteterne.
