Forvansket kritik af antidepressiva

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Oplægget til indslaget var interessant, specielt for en speciallæge i psykiatri, der siden 1995 har lavet flere hundreder speciallægeerklæringer for jobcentrene samt forsket i psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte siden 2004 [1].

Imidlertid skulle man ikke mange minutter hen i udsendelsen, før det fremgik, at udsendelsen mistede sit oprindelige fokus. I stedet blev det til en sønderlemmende og forvansket kritik af antidepressiva, hvor der blev fremført en del urigtige påstande. Der var indhentet en ekspertudtalelse, men ikke fra en speciallæge i psykiatri, hvilket kunne have nuanceret det fremførte synspunkt.

Det blev fremført, at antidepressiva virker hos 10-20%. Dette er ikke korrekt. Der opnås behandlingseffekt hos halvdelen til to tredjedele. Ved manglende effekt kan der skiftes til et andet præparat, og i sidste instans er der effekt for omkring 80%.

Udtalelserne om, at antidepressiva fører til selvmord, er meget kontroversielle. Dette er der ikke sikkert bevis for. Der opstår imidlertid også selvmord ved manglende behandling med antidepressiva hos personer, der har det behov, og formentlig i langt flere tilfælde.

Dette kunne man have indhentet oplysninger om ved at orientere sig i det danske referenceprogram for behandling af depression [2].

Det blev fremført, at man altid får bivirkninger af antidepressiva, hvilket også er forkert. Det er ganske vanskeligt at afgøre, om de såkaldte bivirkninger i alle tilfælde er egentlige bivirkninger eller i virkeligheden symptomer på depression. Efter påbegyndt behandling bliver »bivirkningerne« færre [3].

Indtrykket af indslaget blev, at journalisten enten havde lavet et fagligt udygtigt arbejde med dårlig research eller havde et ønske om at manipulere med befolkningen. Begge muligheder må anses for lige uetiske i et seerbetalt public service-nyhedsmedium som DR. Journalistik må være underlagt et sæt af etiske retningslinjer, såvel som der gælder etiske retningslinjer for lægebehandling, forskning og jobcentrenes virke.

Hvad bliver konsekvenserne for de deprimerede?

De bliver selvfølgelig bange for at indlede en antidepressiv behandling. Det har som konsekvens, at depressionen bliver værre, og i værste fald kan dette jo ende med selvmord, langvarigt sygefravær, og i det hele taget nedsat evne til at vende tilbage til arbejdet. Jo længere tid en depression har varet, jo sværere er den at behandle, og jo flere varige funktionsnedsættelser kan forekomme - specielt på det kognitive område (evne til at planlægge, strukturere, have overblik, klar deadline mv.).

Hvad bliver konsekvenserne for DR?

Når folk gang på gang oplever manipulerende journalistik, mister man tilliden til DR's objektivitet som nyhedsformidler, og man får opfattelsen af, at DR opfatter sig selv som en institution, der vil være holdningsdannede ud fra en eller anden ideologisk synsvinkel. Når man oplever en sådan forvanskning af fakta på et område, hvor man har indsigt, spekulerer man på, om det også gælder på andre områder.

Indslaget rejser en række spørgsmål: Hvorfor vil DR stigmatisere den store gruppe af mennesker med depression i Danmark? Begrebet »lykkepiller« er et stærkt stigmatiserende udtryk for de deprimerede, der har behov for antidepressiva.

Hvorfor vil DR skræmme deprimerede til at modtage nødvendig behandling? Har man den samme holdning over for insulin til sukkersyge, blodtryksmedicin til folk med forhøjet blodtryk, astmamedicin til astmatikere mv.?

Denne udsendelse var en af mange, hvor den samme holdning til antidepressiva har skinnet igennem. Hvornår vil DR lave en udsendelse, der på fagligt forsvarligt grundlag oplyser om antidepressiv behandling, og hvornår vil DR behandle det oprindelige tema, hvor der kan tages stilling på et sagligt grundlag?

Svar

Ansvarlig redaktør Lars Steen Pedersen, 21 Søndag

E-mail: lsq@dr.dk. Interessekonflikter: ingen.

Det er tydeligt, at der ligger mange følelser, interesser og dagsordener bag, når det drejer sig om brugen af antidepressiv medicin.

Men indslagene i 21 Søndag omhandlede det faktum, at borgere i flere kommuner føler sig presset til at indtage antidepressiv medicin. Hensigten med indslagene er at afdække, hvordan en række kommuner forsøger at presse borgere til behandling med antidepressiv medicin, mod at de stadig kan modtage for eksempel sygedagpenge og kontanthjælp.

Indslagene handler således ikke om, hvorvidt antidepressiv medicin hjælper i forbindelse med depressioner eller ej, selv om flere interessenter ihærdigt forsøger at dreje debatten i den retning.

Så for at undgå enhver misforståelse: Indslagene handler om kommunernes praksis i forhold til offentlige ydelser, og der ligger intet ønske om at stigmatisere patienter, der tager antidepressiv medicin.

Vores fakta om den antidepressive medicin stammer blandt andet fra Lægemiddelstyrelsen og bygger dermed på den viden om medicinen, som de danske sundhedsmyndigheder har anerkendt. At antidepressiv medicin virker på 10-20% af patienterne, er således en oplysning fra Lægemiddelstyrelsen. Oplysningerne om selvmordsrisiko med indtagelse af antidepressiv medicin i indslaget stammer fra en anerkendt professor.

21 Søndag oplyser i indslagene, at de medvirkende har oplevet bivirkninger. Men vi fortæller ikke, at det altid er tilfældet.

Flere af de medvirkende kilder i indslaget bruger betegnelsen »lykkepiller« om den antidepressive medicin. Derfor siger vores reportere i indslagene »antidepressiv medicin også kaldet lykkepiller« i det, man i tv-sprog kalder »speaken«, således at seerne er klar over, at det, som kilderne omtaler som lykkepiller, er den antidepressive medicin.

Vi kan ikke diktere, hvilke betegnelser medvirkende i vores program bruger om en konkret type medicin. Vores reportere bruger konsekvent betegnelsen »antidepressiv medicin«, »medicin« eller »pillerne«.