Skip to main content

Fremtidens Lægeforening

Læge Philip Lowell Stürup Bennett, Nykøbing F, E-mail: philipsbennett@gmail.com

27. nov. 2006
2 min.

I Ugeskrift for Læger nr. 44 (2006;168:3790-3) beskrives to modeller for fremtidens Lægeforening. En model med direkte valg til repræsentantskabet og en med indirekte valg. Repræsentantskabet står for det stands- og sundhedspolitiske arbejde i Lægeforeningen. Forhandlinger om løn- og arbejdsforhold skal fortsat ske i delforeningerne (fx Yngre Læger).

Jeg er varm tilhænger af modellen med direkte valg. Ikke så meget på grund af demokratiske idealer, men fordi den vil øge medlemsdeltagelsen og -engagementet. I dag er vores forening meget opdelt efter delforeningerne; de aktive er meget bevidste om, hvilken delforening de tilhører. Dette skaber en kløft mellem de aktive i foreningsarbejdet og de øvrige medlemmer. Jeg tror ikke, at de fleste medlemmer ser deres delforening som den vigtigste del af deres identitet som læge. Jeg tror heller ikke, at de enkelte medlemmers synspunkter vedrørende stands- og sundhedspolitik nødvendigvis er i overensstemmelse med deres delforenings holdning. Derfor er der ikke særlig mange medlemmer, der engagerer sig i Lægeforeningen (eller i delforeningerne), da vejen til indflydelse på Lægeforeningens stands- og sundhedspolitik går igennem delforeningernes repræsentantskaber. Dette faktum understreges af den meget lave stemmedeltagelse ved repræsentantskabsvalgene.

Jeg er sikker på, at direkte valg til repræsentantskabet ville skabe en mere dynamisk forening. Stands- og sundhedspolitiske spørgsmål ville fylde meget mere i medlemmernes bevidsthed, og helt nye grupperinger ville se dagens lys. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke grupper der kunne opstå. Mest oplagt kunne man forestille sig, at de videnskabelige selskaber ville indtage en større rolle i Lægeforeningen og påvirke dennes politik gennem repræsentantskabet. Mere utraditionelt kunne man forestille sig grupper med særlige dagsordener og synspunkter, fx grupper med særlige etiske holdninger som Amnestys lægegrupper, der er omtalt i Ugeskrift nr. 45 (2006;168:3938-9). Grupper, der ønsker fokus på bestemte områder af lægelivet eller helt andre grupperinger, der kunne præge debatten. Alt dette ville være med til at fjerne fokus fra delforeningerne, og, tror jeg, øge engagementet fra medlemmerne.

Modstanderne vil indvende, at det med et direkte valg til repræsentskabet ikke ville være garanteret, at delforeningerne repræsenteres ligeligt i repræsentantskabet. Dette er et meget godt eksempel på den tænkning, jeg synes, vi skal væk fra, idet jeg ikke mener, at delforeningerne nødvendigvis er de bedste til at repræsentere medlemmernes synspunkter i standsspørgsmål. Her går interesserne på tværs af delforeningerne og repræsenteres derfor bedst ved direkte valg. Jeg mener derfor, at direkte valg til repræsentantskabet er et skridt på vejen til fremtidens Lægeforening, en mere debatterende og dynamisk Lægeforening.