Fremtidens læger

Efter indlæg i Ugeskr Læger 2006;168:2699 af Holger Rasmus-sen (almen praksis) og Peter Jørgsholm (håndkirurg) og pens. overlæge Palle Eggert Kriegbaums indlæg i Ugeskr Læger 2006;168:3146, hvori udtrykkes skepsis over at bruge karakteren som eneste vurdering af fremtidens læger, vil jeg fortælle min egen historie.

Min studentereksamen (1947) var ikke noget at råbe hurra for; jeg fik g+, hvad der vel svarer til 6 eller 7. Lykkeligvis var der åben adgang til alle studier undtagen polytekniker- og tandlægestudierne.

Kandidat sommer 1954, et halvt år hurtigere end normeret. Efter forskellige mindre vikariater og militærtjeneste åbnede jeg en 0-praksis i 1958 og havde den i 35 år.

På trods af min studentereksamen klarede jeg mig godt. Jeg forskede i urinvejsinfektioner - og var vist den første, som brugte urindyrkning i praksis [1] - og i gynækologiske og obstetriske emner [2, 3].

Jeg var også medlem af efteruddannelsesudvalget i min kredsforening.

Jeg nævner ikke dette for at sige: »Se, hvor god, jeg er« men udelukkende for at spørge, om det havde været rimeligt, at jeg var endt som gadefejer eller lignende udelukkende på grund af en dårlig studentereksamen? Den kan der være mange grunde til.

Jeg skriver det for at understrege, at nugældende ordning er helt forkert. Lad dog folk prøve og indfør nogle stopeksamener, så de, der ikke egner sig, hurtigt kan se, at de bør skifte spor.