Fru Hansen og lægen med tørklædet

Kære kolleger Vibeke Manniche, Lene Helden (og andre bekymrede).

Vi værdsætter jeres oprigtige bekymring for patienternes tryghedsfølelse, når I fulde af frustration advarer læserne af dette Ugeskrift mod det langsomt voksende antal af tørklædeklædte kvindelige læger på danske sygehuse. Men som altid må vi betragte tingene på en nøgtern og akademisk måde.

Forefindes der f.eks. evidensbaserede videnskabelige studier, der omhandler en øget forekomst af whitecoat hypertension blandt patienter, der får målt blodtryk af tørklædeklædt sundhedspersonale? Er der øget forekomst af postoperative infektioner blandt patienter, der er blevet opereret af tørklædeklædte kirurger? Eller er det blot jeres personlige aversioner mod et lille stykke stof, som ligger til grund for jeres uvidenskabelige og fordomsfulde antagelser?

For hvordan er det rent faktisk ude i virkelighedens verden, når man er læge med tørklæde? Er der nogensinde blevet lavet spørgeskemaundersøgelser, der omhandler patienters holdninger mht. at blive behandlet af tørklædeklædte læger?

Hvad hvis fru Hansen får målt blodtryk af den høje, mørke somaliske læge og bliver utryg ved det? Skal vi så også forbyde mørklødede læger på de danske sygehuse?

Med hensyn til hygiejne på operationsstuen kan man også undersøge, hvad der er mest hygiejnisk: At dække sit rene sygehustørklæde fuldstændigt med en grøn kirurgisk operationsstue-elefanthue eller at iføre sig en »badehætte« af papir med løs elastik, hvor en tredjedel af håret alligevel stikker ud?

En læge med tørklæde er en interessant størrelse. Især hvis det drejer sig om den langsomt voksende gruppe af dygtige, unge og stærke muslimske kvinder, der som regel er danskfødte og danskuddannede, og som bevidst selv har valgt at bære tørklædet. Og lige netop dette faktum skræmmer måske vore kære kvindelige lægekollegaer. Disse kvinder »passer« jo ikke ind i vores stereotype billede af den stakkels undertrykte og indespærrede kvinde med tørklæde, der er analfabet og ikke må tage en uddannelse for familiens stygge patriark.

Nej, disse veluddannede kvinder vælger at bære tørklæde af egen fri vilje - ikke på grund af demonstrative eller provokative årsager, men ganske enkelt pga. kærlighed til den gud og den religion, som de tror på og ønsker at efterleve.

Det er i øvrigt også helt forkert, hvis nogen skulle tro, at en kvindelig muslimsk læge ikke må behandle en mandlig patient. Vores lægeløfte kommer altid i første række, både når vi er på arbejde, og når vi har fri. Vi er læger for at helbrede.

Og hvad siger patienterne så ude i det virkelige liv? Vi kan personligt kun fortælle om positive oplevelser med patienter, såvel i det sønderjyske som i det københavnske sygehusmiljø. Vores erfaringer bygger på flere års arbejde som FADL-vagter og lægevikarer. Ude i klinikken oplever vi heller ikke andet end positiv feedback. Selv de mest skeptiske og undrende patienter ved første møde bliver overraskede over at se en tørklædeklædt læge, der taler flydende dansk, og dermed bliver barriererne brudt. Især ældre patienter synes, at det er noget så spændende og eksotisk at møde en læge med tørklæde, som optager journal på syngende fynsk eller københavnsk.

Alt i alt er vi gennem vores daglige virke med til at bygge bro og afkræfte fordomme rundt omkring på de danske hospitalsafdelinger. Nutidens patienter har for længst vænnet sig til og accepteret, at læger på danske sygehuse kan se ud på mange forskellige måder. Vi har desuden altid oplevet at være vellidte af såvel kollegaer som andre personalegrupper.

Så kære Vibeke, Lene og andre ... I skal sandelig ikke være bekymrede på fru Hansens vegne. Så sent som til stuegang forleden sagde hun følgende til en af os: »Tak for god behandling. De er sandelig en sød og behagelig ung dame«!