Skip to main content

Frynsegoder eller nødvendighed for yngre læger?

MD Hans Ersgaard, Anesthesia and pain treatment, Esbjerg, E-mail: dolor@dadlnet.dk

12. mar. 2010
3 min.

Der har fra Yngre Læger været modige udmeldelser om ikke at stå alene i vagten med et ansvar, som man qua sin manglende erfaring kan have vanskeligt ved at mestre i klinisk vanskelige situationer. Det er et glimrende initiativ mod større sikkerhed for patienter og yngste kolleger. Som det er nu, er det kritisable ledelsesprincipper, der udstilles.

Ambulancetransporter med »morbus maximus« bør ikke være yngste læges arbejde. Til gengæld er der ingen grænser for antallet af »kloge Åger«, som kan udtale kritik bagefter, hvis et eller andet går galt, fordi den yngre læge bare har handlet efter ordre fra overlægerne. Det skal laves om såvel af hensyn til yngre læges faglige sikkerhed som af hensyn til patientsikkerheden. Det er jo ikke opportunt for patienterne at være ledsaget af en rådvild ung læge, hvis det værst tænkelige scenarium forekommer, og patienten ender i en for vedkommende unødvendig farlig situation blot pga. manglende ledelsesansvar. Derfor fuld opbakning herfra til Yngre Lægers forslag og et intenst ønske om, at der dikteres bedre og sikrere arbejdsforhold. Når man ser i bakspejlet, kan man også huske de gange, hvor man gik sukkerkold midt på natten, fordi kantinen var lukket for længe siden, og der ingen muligheder var for at få hverken vådt eller tørt nogen steder på sygehuset. Når eller hvis man var så heldig at have nogle timer sent på natten, kunne man komme til et vagtværelse, der nærmest lignede et pulterkammer, og sandsynligheden for, at der var en seng og sengetøj, var tæt på den samme som sandsynligheden for at vinde i lotto.

På mine første medicinske vagter kunne man bestille en morgenbakke til vagtværelset, som var nydeligt indrettet med radio, bøger, skrivebord og altid en opredt seng. Ellers var kantinen åben fra kl. 06, og der var også mulighed for at bestille en portion aftensmad i form af smørrebrød og en øl eller sodavand efter eget valg. Hvorfor i hede hule h... har yngre læger ikke fastholdt det som et krav? Efter år i udlandet kom jeg tilbage til det morads, som er skitseret ovenfor. Den gang mente blandt andet den ledende overlæge, at ringe forhold var en del af »kaldet« ved at være læge. Senere har jeg fulgt mange yngre læger, som har haft ganske rædselsfulde arbejdsforhold, og vagtkodeskilte med »sumplæger« etc. er for det første helt uacceptabelt og peger vel mest på en stupid og inkompetent ledende læge, afstumpet og uden kollegial fornemmelse.

Jeg var engageret i præhospitalsarbejde i udlandet, før det egentlig blev »rigtigt opfundet i Danmark«, og i den forbindelse fik jeg for nylig forevist de nuværende faciliteter for akutpersonalet i en lufthavn med redte senge, mikrobølgeovn, dybfryser, fladskærms-tv, trådløst internet, meget fine møbler i opholdsområdet og flere ret flotte brusebads- og omklædningsområder. Der var naturligvis også stakke med rent tøj i relevante størrelser. Det skal være et krav fra yngre læger som noget helt naturligt for dem som for andre grupper med samme lange vagtforpligtelser og ansvar

Der er jo en vis sandsynlighed/risiko for, at hvis du er læge vil en eller flere af dit afkom forfalde til samme skæbne som dig, og derfor er det relevant at støtte op om yngre lægers krav om forbedring af deres arbejdsforhold. Det er jo dem, der senere skal behandle os og helst på et godt niveau.

Tidligere havde vi ikke bureaukrater i form af en »aktiv« Sundhedsstyrelse eller Patientklagenævn, der farer ud, godt nok med meget lidt kundskab i poserne, men med desto større ivrighed for at kritisere ud fra platformen, at ånd ikke er magt! Derfor synes jeg, at efterhånden en del helt yngre læger (som godt nok med tiden bliver ældre) fortjener backup på såvel det faglige som det sociale plan for at kunne blive det, vi alle gerne vil være: rigtig gode læger.