Skip to main content

Generationsskifte på vej i dansk medicinhistorie

Thomas Söderqvist Forf.s adresse: Medicinsk-historisk Museum, Bredgade 62, 1260 København K. E-mail: t.soderqvist@pubhealth.ku.dk.

2. nov. 2005
5 min.

Fredag den 1. og lørdag den 2. november blev der afholdt Helse- og Medicin-historiske Forskningsdage i København. Mødet var arrangeret af Dansk Sygeplejehistorisk Selskab, Dansk Medicinhistorisk Selskab og Dansk Farmacihistorisk Fond samt Afdeling for Sundhedstjenesteforskning og Afdeling for Medicinhistorie, - Medicinsk-historisk Museum ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet (KU), og samlede 45 deltagere i det smukke og dialogvenlige auditorium i det gamle Kgl. Kirurgisk Akademi i Bredgade.

Forskningsdagene var indrammet af to »keynote-speakers«, som begge talte over temaet folkesundhed og risikovurdering i historisk perspektiv. Anne Hardy, Reader ved Wellcome Trust Centre for the History of Medicine, University College London, og redaktør for tidsskriftet Medical History, indledte fredag formiddag med et foredrag om salmonella-sygdommens egnethed til at belyse nogle grundlæggende sammenhænge i det 20. århundredes folkesundhedsvidenskab; i Hardys optik indgår salmonella i et kompliceret samspil mellem veterinærvidenskab, mikrobiologisk grundforskning, hygiejne, madkultur og subjektive sygdomsforestillinger. Lektor Anne Løkke fra Institut for Historie, KU, Amager, afsluttede lørdag eftermiddag med et bredt overblik over den danske sygdoms- og helsehistorie gennem de sidste 150 år set i lyset af individets og statsinstitutionernes stræben efter at maksimere trygheden og minimere risici ved livet.

Mellem disse to oplæg præsenterede ti yngre forskere et varieret og spændende billede af, hvad der foregår i vækstlaget i dansk medicinhistorie. To af foredragene forholdt sig til et klassisk medicinhistorisk emneområde, nemlig sygdomhistorie. Morten Skydsgaard, ph.d.-studerende fra Afdeling for Medicinhistorie, Medicinsk-historisk Museum, KU, tog udgangspunkt i en af 1800-tallets mest udbredte og frygtede sygdomme, tyfusfeberen, for at belyse mødet mellem traditionelle (hippokratiske) og moderne (naturvidenskabelige) idéer om sygdom. Rikke Ilsted Kristiansen præsenterede resultatet af sin kulturhistoriske analyse (speciale i historie ved KU) af syfilis (den såkaldte »pokker«) i Danmark i tiden omkring reformationen og talte for værdien af et tværvidenskabeligt perspektiv på sygdomshistorien. Det gav anledning til en del kommentarer om at man bør være forsigtig, når man identificerer sygdomme i ældre tider; »syfilis« i 1500-tallet er et bredere begreb end det vi kalder »syfilis« i dag.

To foredrag belyste to personer og deres betydning. Registrator Hanne Teglhus fra Steno Museet i Århus præsenterede Camillus Nyrop, en af 1800-tallets mest betydningsfulde danske instrumentmagere, som med stor selvtillid, dristig kommerciel satsning og teknologisk fremsynethed satte sit præg på dansk lægevidenskab. Adjunkt Anja Skaar Jacobsen fra Institut for Videnskabshistorie, Århus, diskuterede lægen Carl Otto og hans fremstød for den frenologiske tænkning; Jacobsen hævdede, at frenologiens manglende gennemslag i Danmark kan forklares ved, at denne nye materialistiske tænkemåde stod i modstrid til romantikernes ideal om den fri vilje og holistiske syn på mennesket.

Videnskabelige discipliners og professioners udvikling blev også indgående diskuteret. Jette Møllerhøj, ph.d.-studerende ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, KU, præsenterede sit projekt om den danske psykiatri i perioden 1850-1920 og fremhævede betydningen af at overskride konflikten mellem det traditionelle lægelige historiesyn, som fokuserede på den tidlige psykiatris uvidenskabelighed, og det antipsykiatriske historiesyn, som lagde vægten på psykiatriens magt- og kontrolfunktion. Søren Bak-Jensen, Afdeling for Medicinhistorie, Medicinsk-historisk Museum, KU, fremlagde sit ph.d.-projekt om kiropraktikkens historie i Danmark med fokus på kiropraktorernes ønske om en radikal nyordning af behandlermarkedet i Danmark og deres forhold til lægeprofessionen i 1920'erne og 1930'erne.

Andre foredrag tog udgangspunkt i politologiske modeller af sundhedssystemet. Jakob Bjerg Larsen, ph.d.-studerende ved Danmarks Farmaceutiske Højskole, støttede sig til nykorporativistisk institutionsteori for at beskrive grundtrækkene i reguleringen af det danske apotekervæsen og for dermed at give en forklaring på apotekslovgivningens bemærkelsesværdige stabilitet igennem godt fire hundrede år. Adjunkt Lene Otto fra Institut for Arkæologi og Etnologi, KU, præsenterede nogle overvejelser om den danske sundhedsdiskurs og om danskernes sundhedsbegreber og sundhedspraksis med udgangspunkt i Michel Foucaults begreb »governmentality«.

Endelig tog to foredragsholdere fat i forholdet mellem religion og medicin. Morten Fink Jensen tog udgangspunkt i sin for nylig afsluttede ph.d.-afhandling i historie og pointerede, at anatomiundervisningen ved Københavns Universitet efter reformationen i 1536 ikke kun var rettet mod de få lægestuderende, men at den i høj grad også havde et teologisk sigte. Afdelingslærer Susanne Malchau, Danmarks Humanistiske Forskningscenter, talte om et andet lidet udforsket emne, nemlig den store betydning som de katolske og protestantiske søsterordener havde for det danske hospitalsvæsen i første halvdel af 1900-tallet, hvor op imod 15% af sengepladserne i landet var finansieret ved kirkelig filantropi.

De to forskningsdage - de første af sin slags her i landet - viste at dansk medicinhistorie er inde i en særdeles dynamisk udvikling. Det viste sig både i oplæggene og i de livlige og ligefremme diskussioner. Der er et markant generationsskifte i gang. Den gamle konflikt mellem læger og humanister om, hvem der er »bedst« skikket til at skrive medicinhistorie, er ved at være et overstået kapitel. Medicinhistorie i bred forstand - set som fællesmængden mellem lægevidenskabens historie, sygeplejehistorie, farmacihistorie, sundhedshistorie, m.m. - er ved at blive et tværvidenskabeligt forskningområde, hvor biomedicinere, praktiserende læger, historikere, etnologer, farmaceuter, sygeplejersker, kulturforskere m.m. kan finde gensidig inspiration og fælles fodslag. Endelig er der ved at blive udviklet en bevidsthed om, at medicinhistorie ikke kun handler om kendskab til faktuelle begivenheder i fortiden, men at det er vigtigt også at forholde sig bevidst til de mange forskelligartede teoretiske, metodiske og analytiske tilgange til faget.

Hvis der endelig skal rettes en kritisk kommentar i forbindelse med de to forskningsdage, så er det, at medicinhistorien her i landet stadigvæk er meget nationalt præget. De færreste oplægsholdere forholdt sig eksplicit til, hvordan deres studier af danske begivenheder relaterer sig til den internationale forskning inden for området, endsige hvordan de ville kunne bidrage til en bredere forståelse af den europæiske og globale medicinske udvikling. Nationalstaten er over hele verden i hurtig opløsning, men danske medicinhistorikere vælger stadigvæk deres forskningsemner og forskningsproblemer inden for nationalstatens rammer. Man kan håbe på, at globaliseringsprocessen for en gangs skyld kan få nogle positive konsekvenser.