Skip to main content

Genoplivning på plejehjem

En plejehjemsbeboer skal kun skal genoplives, hvis der foreligger et ajourført, lægefagligt begrundet ønske om tilvalg, skriver speciallæge i almen medicin.

Speciallæge i almen medicin Hans Jørgen Vognsen, hjvognsen@dadlnet.dk

29. aug. 2017
2 min

I et debatindlæg i Ugeskrift for Læger den 21.8. beskriver Holger Juul Sørensen en vigtig problematik vedr. den relative raske og habile plejehjemsbeboers ret til at fraskrive sig genoplivningsforsøg. Endvidere efterlyser Holger Juul Sørensen forslag til en tilvalgsordning i forbindelse med genoplivning på plejehjem, herunder en vejledning, som er håndterbar for personalet i den akutte situation.

I en kronik i Ugeskrift for Læger den 24.7. har jeg begrundet, hvorfor jeg ikke mener, at det nuværende regelsæt med en fravalgsordning fungerer tilfredsstillende.

Her vil jeg komme med et forslag til, hvordan en tilvalgsordning kunne se ud.

Ved en tilvalgsordning forstår jeg, at der kun skal genoplives, hvis der foreligger et ajourført, lægefagligt begrundet ønske om tilvalg.

Ved indflytning på plejehjemmet skal egen læge vurdere, om beboeren er så habil, at »den nødvendige samtale« kan gennemføres. I så fald er det et krav, at samtalen gennemføres.

Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, at samtalen, hvor det er muligt, også gennemføres med de allerede indskrevne beboere. Ellers vil der nemt kunne gå adskillige år, før tilvalgsordningen kan fungere. Jeg vil mene, at denne opgave er overkommelig for beboernes egen læge.

Jeg vil tro, at tilvalgsgruppen kun vil omfatte ganske få beboere. Det kunne f.eks. være en yngre beboer i god mental tilstand, som pga. fysisk lidelse har behov for pleje. Det må være muligt for personalet, at holde styr på hvem de pågældende er.

Ud over tilvalgsgruppen (gruppe 1) må man formode, at der findes en gruppe med et aktivt fravalg (gruppe 2) og en relativ stor gruppe, som hverken har valgt til eller fra (gruppe 3), oftest pga. demens, eller fordi beboeren ikke har ønsket samtalen. Jeg mener, at ingen af de to sidstnævnte grupper skal forsøges genoplivet.

En sådan ordning vil indebære en lille risiko for, at en beboer i gruppe 3 utilsigtet ikke bliver behandlet, men vigtigere er, efter min vurdering, at et stort antal beboere ikke (som nu) bliver forsøgt genoplivet mod deres vilje eller i tilfælde, hvor behandlingen ikke er lægefagligt forsvarlig.

En sådan ordning vil formentlig kræve en lovændring.

Jeg mener, at et regelsæt som lovliggør den beskrevne fremgangsmåde vil være etisk forsvarligt, praktisk håndterbart, og at det samtidig vil betyde tryghed for både beboerne og personalet.

Det vil være interessant at få en udmelding fra Det Etiske Råd og Sundhedsstyrelsen om denne problematik. En politisk stillingtagen må også være relevant.