Skip to main content

Gensvar: »Hjerneskaderehabilitering i primærsektoren - en døende disciplin«

Konsulent, dr.med. Aase Engberg, formand for Hjerneskadeforeningens ekspertpanel. E-mail: aae@dadlnet.dk. Overlæge dr.med. Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus.

30. maj 2011
3 min.

Tak for svaret fra Sundhedsstyrelsen på vores kronik om hjerneskaderehabilitering (2011;173:1454 og 1456-7). Man mener, vi har læst den medicinske teknologivurdering (MTV)'en [1] »forkert«. Men en sag kan nu engang ses fra flere sider, og vi gav udtryk for vores egen læsning, set i relation til hvad der efter vores opfattelse er de fleste hjerneskadedes største problem - og samtidig af gode grunde den kommunale genoptrænings svageste punkt.

Også tak til Tom Skyhøj Olsen, der i Ugeskrift for Læger fremsætter det prægnante synspunkt, at hjerneskaderehabilitering - bortset fra sygepleje af apopleksipatienter - hidtil har vist sig nytteløs.

Vi opfordres til at få dette bekræftet af Cochrane Library - men heldigvis har forfatterne til nævnte MTV allerede været igennem stoffet og har beskrevet, at der efter en del fysiske udfald er god evidens for virkning af genoptræning (også udført af andre faggrupper end sygeplejerskerne) samt svag til moderat evidens for en holistisk neuropsykologisk indsats - som dog ikke bedømmes som virkningsløs! Tænk, at MTV'en nu relativt set kommer til at stå som et forsvar for også holistisk-neuropsykologisk rehabilitering. Ja, verden er et spændende sted, hvor vurderinger af forskellige områder kan forandre sig drastisk med tiden - det har vi set en del eksempler på også inden for andre områder af apopleksibehandling herhjemme. Én ting har der dog været enighed om i årtier: Allerede i 1981 hævdede neurokirurgiens nestorer på området, professorerne Jennett og Teasdale, i deres standardværk på området [2] følgende: »The most consistent consequence of a head injury is some disorder of mental functioning, either temporary or permanent«. Den samlede litteratur på opfølgningsområdet - inkl. de i kronikken omtalte danske undersøgelser - bekræfter, at disse følger også er de vigtigste for patienterne, blandt andet mht. risikoen for social isolation.

Derfor har der i årtier både i udlandet og i Danmark været arbejdet på at afhjælpe disse følger. I en serie af artikler af Cicerone et al, sidst med et review [3] publiceret i april 2011 (således tre måneder senere end den danske MTV), konkluderer Cicerone et al på basis af 112 studier, heraf 14 klasse I, 5 klasse Ia, 11 klasse II og 82 klasse III, at: »There is substantial evidence to support interventions for attention, memory, social communication, executive functioning, and for comprehensive neuropsychologic rehabilitation after TBI. Evidence supports visuospatial rehabilitation after right hemisphere stroke, and interventions for aphasia and apraxia after left hemisphere stroke. Together with our prior reviews, we have evaluated a total of 370 interventions, including 65 class I or Ia studies. There is now sufficient information to support evidence-based protocols for cognitive disability after TBI and stroke«.


Referencer

  1. Sundhedsdokumentation. Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering, 2011;13(1). København: Sundhedsstyrelsen, 2011.
  2. Jennett B, Teasdale G. Management of head injuries. F. A. Davis Company, Philadelphia, 1981:289.
  3. Cicerone KD, Langenbahn DM, Braden C et al. Evidence
  4. based cognitive rehabilitation: updated review of the literature from 2003 through 2008. Arch Phys Med Rehabil 2011;92:519-30.