Skip to main content

Giv et stopur til en politiker og en ledende overlæge

Speciallæge i arbejdsmedicin Bernadette Guldager leverer en gang om måneden en klumme baseret på hendes erfaringer fra Kollegialt Netværk.

12. aug. 2011
2 min.

E-mail: BernadetteGuldager@dadlnet.dk

Flere sygehuslæger ringer til Kollegialt Netværk for Læger og græder, fordi de er udsat for et stort arbejdspres. De kan ikke nå deres arbejdsopgaver, de er bange for at begå fejl, og de frygter utilsigtede hændelser pga. den generelle travlhed på afdelingen. Nogle har på grund af travlheden været udsat for arbejdsulykker, f.eks. kanylestik, mens andre klager over manglende tid til oplæring i nye operationsteknikker mv. Fælles for lægerne er, at de har forsøgt, men opgivet at ændre arbejdsforholdene på afdelingen, ikke mindst fordi deres kollegaer også oplever tidspresset, frustrationen og modløsheden. Et kendetegn for en arbejdsplads med et stort arbejdspres er netop et lavt medarbejderengagement, ofte kombineret med større fejlhyppighed. Lægerne fortæller, at de overvejer at gå på pension eller få en deltidsstilling. Andre vil holde op med at arbejde som læge, da de føler sig tappet for energi og glæde.

Netværkets oplevelse er, at lægens ønske oftest er at få et arbejdsliv, hvor antallet af opgaver og tidsforbruget til udførelsen af den enkelte type opgave stemmer overens med arbejdsdagens længde. Samt at få tid til basale behov som hovedmåltider, toiletbesøg og tid til at give patienter, pårørende og kollegaer et venligt ord med på vejen. Det burde vel kunne lade sig gøre?

Man ved, at man kan forebygge et stort arbejdspres ved at lade den ledende overlæge kortlægge arbejdspresset i samarbejde med de ansatte. Herved skabes bl.a. en fælles prioritering af opgaverne. Netværket anbefaler derfor, at der udleveres et stopur til den ledende overlæge, således at denne kan følge afdelingens læger og tage tid på de enkelte opgaver. Derved kan ledelsen på sygehuset og i regionen også få kendskab til, hvor uhyrligt arbejdspresset er. For ting tager tid! Det tager tid at optage en journal eller at anlægge et venflon. Og tidsforbruget er altså højere end de minutter, det tager at diktere en journal, eller det øjeblik, der bruges på at stikke patienten med en nål. Der er nemlig flere delopgaver, inden den færdig opgave kan afsluttes. Overlægen bør på sin rundtur ledsages af en folketingspolitiker, som også bør udstyres med et stopur, så de begge to kan måle tidsforbruget. Et stopur vil kunne visualisere tidspresset, således at man får et passende indtryk af tempo, opgavemængde og de følelsesmæssige krav. Stopursterapien vil ganske givet bidrage til en bedre organisering af arbejdet og tilføre flere resurser til gavn for alle, inklusive patienterne.