Skip to main content

Giv mig en tilbagemelding

Søren Brix Christensen, praktiserende læge, tidligere formand for Læger uden Grænser.

2. dec. 2011
3 min.

Som ung reservelæge på Sundby Hospital for mere end 20 år siden vidste jeg og mine kolleger, at når en bestemt vagtlæge var på arbejde, kunne vi godt regne med mere end dobbelt så mange indlæggelse som normalt.

Han kørte rundt, og der blev indlagt rigtig mange patienter med blodprop i hjertet og lungeødem samt væskemangel og lungebetændelse.

Det kunne være, det havde specielt sygdomsfremkaldende effekt at have ham kørende, eller at han havde et specielt godt klinisk blik. Det kunne også være en usikkerhed, hvor han havde svært ved at tage diagnostiske beslutninger. Så var det altid nemmere at indlægge patienterne. Du får sjældent en patientklage for en indlæggelse for meget.

Vi blev irriterede og brugte mange unødige resurser - han blev ikke klogere.

Med et stadig stigende krav til akut behandling og et klientel, der oftere klager, er presset for at blive indlagt blevet større.

Men gør vi det som vagtlæger godt nok?

Nu, hvor jeg selv er vagtlæge, savner jeg en tilbagemelding på de patienter, som jeg indlægger.

Havde jeg vurderet rigtigt, var det godt nok at bruge en kørsel 2, eller skulle det have været en kørsel 3? Vi ved det ikke, og prisen på de to kørsler er meget forskellige. Var diagnosen rigtig forkert eller rigtig? Hvad kunne jeg have gjort bedre?

Aldrig har jeg fået en tilbagemelding på de patienter, som jeg har indlagt som vagtlæge.

Hvis vi skal bruge de nu færdigakkrediterede hospitaler og de fortsat knappe resurser rigtigt, tror jeg, at det er vigtigt at prioritere de læger, som arbejder ude i marken, hvor patienterne befinder sig. Kun på den måde kan man sikre, at det er de rigtige patienter, som indlægges, og at det sker på den rigtige måde. Vi har som læger accepteret talrige forandringer og spørge- og afkrydsningsskemaer; måske er det på tide at vi forbedrer hinandens arbejdsvilkår.

Spørgsmålet er, om vi udnytter vores resurser bedst muligt, får vi indlagt de rigtige patienter, indlægges de for tidligt, for sent eller forkert?

Som vagtlæge føler man, at man føder ind til et stort system, som aldrig ulejliger sig med at vende tilbage. Det er således mit håb, at man kan forbedre den tilbagemelding til almen praksis, som allerede sker i dag, ved at inkludere den indlæggende vagtlæge. Dels vil det fastholde lægen i at give et udførligt indlæggelsesnotat, dels ville det sikre, at det kliniske blik holdes skærpet og intakt.

For 20 år siden inviterede vi den pågældende vagtlæge til at komme til »et fokuseret ophold på afdelingen«. Måske var det ikke det rigtige, men det kunne være, man var blevet klogere på 20 år.

I dag kunne man starte med at sende en tilbagemelding til den indlæggende læge, man kender jo vores ydernummer og vores ordinationskode. Så kunne man sikre en feedbackmekanisme, som vil øge kvaliteten af fremtidens indlæggelser.