Gode initiativer i medicinsk handlingsplan

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Regeringen har netop udgivet en handlingsplan for »den ældre medicinske patient« og har i aftale om satspuljen 2012 afsat 200,4 mio. kr. til brug i perioden 2012-2015.

»Den ældre medicinske patient« er et bredt begreb og dækker over ældre med en enkelt kronisk sygdom og normalt funktionsniveau til meget svækkede ældre patienter med stort plejebehov. Målgruppen for den aktuelle handlingsplan beskrives som »patienter med svær sygdom, komorbiditet, svært nedsat funktionsniveau, begrænset egenomsorgskapacitet, multimedicinering og stort behov for kommunal hjælp eller indlæggelse«. Altså den patientgruppe, som er målgruppe for det internmedicinske speciale: geriatri. Det er stærkt tiltrængt, at der nu politisk fokuseres på denne patientgruppe, som ikke repræsenteres af stærke patientforeninger og har haft meget lidt glæde af pakkeforløb og ventelistegarantier.

Forud for handlingsplanen ligger et arbejde i Sundhedsstyrelsen, hvor repræsentanter fra kommuner, regioner og lægevidenskabelige selskaber har deltaget. Handlingsplanen bygger på et godt fagligt fundament, og det afspejles i planens initiativer.

Planens overordnede mål er: 1) at reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og 2) at styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet.

Fagligt velbegrundet

Disse mål er ikke uafhængige. Når sammenhæng og koordination styrkes, reduceres genindlæggelsesfrekvens. Dette er vist i flere af de følge hjem-ordninger, som er evalueret i samarbejde mellem kommuner og geriatriske afdelinger eller almen praksis. Udvidet adgang til geriatrisk ekspertise - både i akutmodtagelser, under indlæggelse og i form af ambulatorier, følge hjem- og følge op-team - vil således reducere behovet for (gen)indlæggelser.

Planens fokusering på sammenhæng og koordination er fagligt velbegrundet. Der er evidens for, at netop indsatsen på tværs af faggrupper og sektorer, som er kendetegnende for geriatrien, er afgørende for denne patientgruppe [1].

Det er derfor et positivt signal, at næsten halvdelen af midlerne er afsat til »fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner«. Når man læser dette udtryk, kan man frygte etablering af et nyt resursekrævende administrativt apparat. Det er der ikke behov for. Der er behov for, at fagpersoner tæt på de ældre får resurser og redskaber til at sikre, at der er et ordentligt sikkerhedsnet under de skrøbelige, ældre patienter, som udskrives fra sygehus. At der f.eks. er lavet aftale om opfølgning, og at nogen tager kontakt, hvis aftalen glipper. Denne form for sikkerhedsnet er etableret i samarbejde mellem geriatriske afdelinger og kommuner flere steder i landet, eksempelvis i form af geriatriske team, som arbejder både på sygehuset og i patienternes hjem. Vi håber, at der under det lidt tunge udtryk om »fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner« kan komme til at gemme sig flere af den slags mere praktiske arrangementer.

Analyse

Endnu et positivt initiativ i handlingsplanen er, at der af den samlede pulje er afsat 2,5 mio. kr. til et analysearbejde vedr. de medicinske afdelinger, bl.a. med henblik på en vurdering af, hvordan sengepladser anvendes bedst muligt. Det nærmere analyseindhold vil regeringen drøfte med regionerne. Såvel Dansk Selskab for Intern Medicin som Dansk Selskab for Geriatri bidrager gerne til disse drøftelser.

Planen lægger op til dels styrkelse af brugen af Det Fællesmedicinkort (FMK), dels styrkelse af rationel farmakoterapi gennem støtte til de regionale lægemiddelenheder. En sådan styrkelse vil være til gavn for en stor patientgruppe, også ud over målgruppen for den aktuelle handleplan.

Overordnet set er handlingsplanen et positivt politisk signal med fundament i et grundigt fagligt oplæg. Blot ærgerligt, at der er tale om puljemidler og ikke driftsmidler. Erfaringen fra tidligere puljemiddelprojekter viser, at meget godt arbejde tabes på gulvet, når puljemidlerne er opbrugte.