Skip to main content

At gøre tingene rigtigt - eller gøre de rigtige ting?

Claus Rasmussen, Ledende overlæge, Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel. E-mail: bedelund@dadlnet.dk

9. dec. 2011
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

I disse år bruger vi i sundhedsvæsenet utallige arbejdstimer på at gøre tingene rigtigt - og på at dokumentere det. At vurdere, om vi gør de rigtige ting, er derimod en forsømt opgave. Danmark har kedelige rekorder i fiaskokriterier for sundhed, bl.a. morfinforbrug, andel af befolkningen på helbredsbetinget overførselsindkomst og lav forventet levetid i forhold til andre vesteuropæiske lande. Vi gør åbenbart de forkerte ting, og så hjælper det ikke at gøre de forkerte ting rigtigt.

Alle kan forstå, at det er en fejl, at venstre fod blev amputeret i stedet for højre. Sådanne åbenlyse fejl kan benævnes type I medical malpractice [1]. Type I-fejl, dvs. indlysende fejl, kan i mange tilfælde forebygges/reduceres ved målrettet uddannelse af højrisikopersonale. Man kan således spare en tidskrævende dokumentationsopgave for de mange med lav risiko for at gøre samme fejl. UTH (utilsigtede hændelser)-systemet kunne være et godt udgangspunkt for fokuseret læring.

Unødvendig behandling

Men hvad med type II medical malpractice? Type II-fejl er kendetegnet ved at gøre skade på patienten, som behandles eller undersøges for noget, uden at dette fra begyndelsen er nødvendigt. Når en undersøgelse/behandling ikke er nødvendig, bør man slet ikke tolerere en risiko for fejl. Tiltagende mange undersøgelser, indlæggelser og behandlinger udføres »for en sikkerheds skyld«, pga. økonomiske incitamenter eller for at tilfredsstille ledelsens krav om den årlige »produktionsøgning«. Denne type II malpractice er blevet en svøbe i det danske sundhedsvæsen, og den er næret af en tiltagende klage- og erstatningskultur. Svøben er dyr i penge og tid, men endnu dyrere i underminering af lægernes moral. Mange patienter bliver unødvendigt sygeliggjort. Det er i dag blevet uvigtigt, hvad der er sagt og gjort med patienterne, når bare det er rigtigt dokumenteret i journalerne, så man undgår anmærkninger. Den ekstra tid, som dokumentationen tager, må tages fra ikkeregistrerede lægelige kerneydelser, som f.eks. tværfagligt samarbejde, eller give tid til at lytte og forklare. En uendelig strøm af præmature it-systemer gør tidsnøden endnu værre og avler modvilje over for også de fornuftige registreringsopgaver. Sundhedsvæsenets varme hænder med patientkontakt bliver i foruroligende omfang erstattet af kolde hænder, som ikke skaber værdi for patienterne.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er tydeligt inspireret af jurister i klagenævn og orkestreret af pressen med daglige offer/skurkhistorier, som råber på politisk handlekraft. De fleste politikere har i dag samme sociale baggrund og uddannelse som deres embedsmænd (DJØF). De har derfor en fælles forforståelse af problemers natur (type I-fejl), og hvordan problemer skal løses, dvs. med flere regler, mere registrering og kontrol. Det er i dag blevet uinteressant, hvad lægen egentlig har sagt eller gjort med patienterne, bare det er dokumenteret rigtigt i journalen. DDKM flytter fokus bort fra type II-fejl med overflødige procedurer, sygeliggørelse, udokumenterede behandlinger og manglende langtidsopfølgning, og den ignorerer de negative effekter af korrumperende incitamenter til at skabe ventelister og oppustet aktivitet. Der er derimod intet incitament til at udnytte værdien af de mange ubrugte kliniske data til at skabe kvalitet og værdi for patienterne.

Dæmp reformstrømmen

Que faire? Sundhedsvæsenets ledere må forstå, at bægeret flyder over for mange engagerede og loyale medarbejdere. Ægte interesse i patienterne ve og vel bliver erstattet af ligegyldighed. En ligegyldighed, som er nødvendig for at overleve en arbejdsdag med kvælende registrering og præmature it-systemer. Reformstrømmen må dæmpes ned til et overkommeligt niveau, og indsatsen skal fokuseres langt mere. DKMM indeholder flere gode forslag, men også meget overflødigt fedt, som skal skæres fra. Implementeringsprocessen har fået karakter af et tæppebombardement, og ødelæggelserne er blevet for store i forhold til gevinsten.


Referencer

  1. The last well person. How to stay well despite the health care system. Montreal: Hadler NM. McGill-Queen's University Press, 2004.