Skip to main content

Gør en dyd ud af nødvendigheden: Fyr Mette Worsøe!

Reservelæge Helene Bjerno, Odense E-mail: bjerno@webspeed.dk

1. jun. 2007
3 min.

Så er fireårsreglen åbenbart vedtaget. Dette er katastrofalt nok for alle medicinere - men oven i det skal man så også læse, hvordan formanden for Yngre Læger (YL), Mette Worsøe, kommer med en udmelding i denne situation, som går ud på, at de yngre kolleger skal »gøre en dyd ud af nødvendigheden«. F.eks. skal de yngre kolleger altså glæde sig over, at de nu i løbet af 6-7 år vil kunne få en speciallægeløn, hvor det tidligere har taget langt flere år. Jamen det har jo været muligt hele tiden, hvis det var det, man ville. Så hvor er det glædelige? Ikke et ord fra formanden omkring det højst problematiske i, at en stor del af de yngre læger kan se frem til et trist lægeliv, hvor de kan få lov til at bruge deres hårdt tilkæmpede uddannelse på et speciale, som de ingen interesse har i. Det, man må forudse i den situation, er, at en meget stor del af de yngre læger vil vælge at bruge deres lægelige arbejdskraft i et andet land, hvor der stadig er tålelige - lad os sige menneskelige - forhold for uddannelsessøgende læger. Det forekommer usandsynligt, at nyuddannede læger, som er meget eftertragtede som arbejdskraft mange steder i verden - man skal ikke rejse længere væk end til vore nabolande Norge og Sverige - vitterlig vil blive i landet og underlægge sig en tvangsordning, som man vist skal helt tilbage til tidligere tiders stavnsbinding for at finde magen til. Der er tale om højtuddannede, intelligente og ressourcestærke unge mennesker, som man må forudse til enhver tid vil gå efter drømmespecialet, hvor interessen, gejsten og motivationen ligger, frem for at blive i den hjemlige andedam og gå på kompromis med alt det ovennævnte.

Det er en skændsel uden lige, at vores fagforening, YL, og dens formand ikke bare har ladet et så stupidt og uanstændigt regelsæt som fireårsreglen blive gennemført men endda bagefter går ud og beder medlemmerne gøre en dyd ud af uanstændigheden heri. Så har man spillet totalt fallit - både som fagforening og som formand. Man har ikke blot svigtet de mennesker, man var sat til at kæmpe for og repræsentere - man har forrådt dem!

I den situation har jeg svært ved at se, hvordan YL's medlemmer fortsat kan have tillid til fagforeningen.

Egentlig kunne undertegnede personligt være lidt ligeglad, da ønskespecialet her er psykiatri. Men uanset hvordan ens personlige situation vil være, er fireårsreglen en så grov krænkelse af basale rettigheder, at det personlige bliver ligegyldigt. Mette Worsøe har ikke evnet at gøre det, der var hendes fornemste pligt: at beskytte medlemmernes naturlige interesser og rettigheder. Hvordan kan vi som yngre læger fortsat acceptere en sådan formand for vores fagforening? Gør en ægte dyd ud af nødvendigheden: kræv en ny formand, der har mod og kræfter til at kæmpe imod fireårsreglen - uanset om det så er en minister eller andre store kanoner, der skal kæmpes imod. Vi som yngre læger kan og skal ikke acceptere den slags ekstreme forringelser af vores vilkår - og det må og skal have en konsekvens, når det i den grad ser ud, som om forræderiet kommer fra vores egen formand!