Skip to main content

Grønt fostervand

Speciallæge Finn G. Becker-Christensen, Frederiksberg, e-mail: saven@dadlnet.dk

31. okt. 2005
2 min.

De to farligste dage i livet er den første og den sidste. At den første forløber ukompliceret, kan man som børnelæge sommetider få et medansvar for. Det sker, at jeg bliver tilkaldt akut til et dårligt nyfødt barn. Det første, jeg gør, er at suge i øvre luftveje, eventuelt tømme ventriklen. Hvis der ikke er noget at hente op, er det godt. Hvis der er blod, amnionvæske eller mekonium (grønt fostervand), er jeg blevet så meget klogere. Hvis der ved vaginal fødsel er tegn til intrauterin asfyksi, suger jeg allerede intra partum, hvis jeg kan nå det. På baggrund af international forskning argumenterede Jakobsen & Greisen [1] for, at det er unødvendigt, ja måske ligefrem skadeligt, at suge mekonium tilblandet fostervand ud af luftvejene, før barnet trækker vejret. Jeg kan bare ikke forstå, at det skulle være sundt for et barn første gang, det overhovedet trækker vejret, ikke at trække luft, men mekonium ned i lungerne. Efter fødslen må der åbenbart godt suges, i hvert fald ved behov, hvad det så betyder.

Jeg formoder, at det på H:S Rigshospitalet herefter er forbudt intra partum at opsuge mekoniumtilblandet amnionvæske fra luftvejene. Nu tror jeg ikke, det har den helt store betydning, hvad man gør eller ikke gør på Rigshospitalets fødeafdeling med tilhørende tertiær intensiv neonatalafdeling. Der er altid et beredskab til at klare senkomplikationer, hvornår de end måtte komme. Men hvad med de mere ydmyge fødesteder ude i den store verden, fx yderdistrikter i Skandi-navien eller Grønland? Her fødes der indtil videre også børn, sikkert ikke med perinatologers gode vilje.

Kan lægen på sådanne fødesteder forlade et barn med mekonium i øvre luftveje og haste videre til andre opgaver i håb om, at personalet melder fra ved problemer? Jacobsen & Greisen betragtede afgang af mekonium før eller under fødslen som et i reglen trivielt fænomen blot med æstetisk relevans. Her er de kommet på direkte kollisionskurs med WHO [2]. I Genève mødtes 45 lande for at vedtage ICD-10. Ifølge denne sygdomsklassifikation, som Danmark har forpligtiget sig til at følge, stilles diagnosen Intrauterin hypoxi P20.0, P20.1 og P20.9, hvis der er abnorm fosterhjerteaktion, intra-uterin mekoniumafgang eller mekonium i liquor amnii.

Jeg venter med spænding på, hvad der kommer til at stå i ICD-11. Jeg håber, de læser Ugeskrift for Læger i Genève.


SVAR


Referencer

  1. Jacobsen T, Greisen G. Grønt fostervand - skal barnet suges? Ugeskr Læger 2005;167:1050-1.
  2. World Health Organization International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems. Tenth Revision. Genève, 1992.