Lektor emeritus Søren Nørby kommenterer i Ugeskrift for Læger (2010;172:1153-4) vores indlæg »Fosterdiagnostik - vor tids arvehygiejne?«
Søren Nørby anfører, at vi ikke kan føre noget evidensbaseret sandhedsbevis for, at alle fostre er skabt af Gud. For os er det en klar bibelsk tankegang, at Gud har skabt alle mennesker. Vi bekender os som kristne og argumenterer derfor ud fra Bibelen. Bibelens udsagn kan ikke bevises med evidensbaserede argumenter, lige så lidt som der kan føres noget evidensbaseret bevis for, at der ikke findes nogen Gud. I den sidste ende er og bliver det en trossag. Mht. litteraturhenvisninger er det ikke noget problem at finde talrige bibelske skriftsteder, der omtaler Gud som skaberen af alt liv. For os har Bibelen en større autoritet end holdningen til dette spørgsmål hos embryologibøgernes forfattere.
Vi er naturligvis klar over, at barnets genetiske udrustning bestemmes af de arveanlæg, som det modtager fra forældrenes kønsceller, selvom der også forekommer mutationer. For os er Gud dog stor nok til at skabe - også inden for rammerne af de naturlove, han selv har fastsat.
Søren Nørby skriver, at bestyrelsen for Kristelig Lægeforening »øjensynligt er ubekendt med begrebet arvehygiejne«. I Den Store Danske Encyklopædi defineres eugenik, arvehygiejne eller racehygiejne som »enhver bestræbelse på hos mennesket at ændre eller forbedre arvemassens sammensætning i fremtidige generationer ved at øge børnetallet hos dem, som menes at bære favorable gener, positiv eugenik, og/eller hindre børnefødsler hos dem, som hævdes at bære skadelige gener, negativ eugenik«. Dette er præcis, hvad den moderne fosterdiagnostik kan udvikle sig til.
Journalist og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm skrev i Ugeskriftet (2010;172:69-70), at han og Det Etiske Råd er optaget af, at de nye diagnoseteknologier ikke uden videre indføres, »for i så fald risikerer vi for alvor at have indført arvehygiejne »ad bagvejen« i Danmark«. Samme Klavs Birkholm skrev om fremtidens fosterdiagnostik i en kronik i Kristeligt Dagblad den 22. oktober 2009, at »det er indlysende, at der her er tale om et arvehygiejnisk tiltag«. Heri er vi ganske enige.
Som kristne læger ønsker vi, at også kristne synspunkter skal inddrages i denne vigtige etiske debat.
Tak for interessen for vores indlæg.
> Svar:
Lektor emeritus Søren Nørby, Frederiksberg.
E-mail: sirn@dadlnet.dk
I deres svar til min kommentar [1] linder medlemmerne af Kristelig Lægeforenings bestyrelse (KLB) på låget til deres okkulte opfattelse af menneskers tilblivelse, og tak for det. Jeg afstår her fra en sikkert udsigtsløs diskussion herom, men tillader mig en stille undren over, at man hos danske læger i det Herrens år 2010 kan møde en så indgroet tro på, at man kan finde reelle forklaringsmodeller for grundlæggende biologiske fænomener i førmiddelalderlige mytiske skrifter. Farvel evolution, molekylærbiologi og embryogenese.
Jeg bryder mig imidlertid afgjort ikke om den uvederhæftige måde at citere på, som mine kristelige kolleger praktiserer, når de alene anfører, at jeg skrev, at de »øjensynligt er ubekendt med begrebet arvehygiejne«. Det ville selvsagt være noget mærkeligt noget at skrive, al den stund deres indlæg [2] omhandlede netop det. Det, der var helt centralt i det, jeg skrev, var, at de »øjensynligt er ubekendt med begrebet arvehygiejne, sådan som det blev defineret og udviklet af Tage Kemp« (min fremhævelse). Kemps arvehygiejne havde ikke noget at gøre med »bestræbelse på ... at ændre eller forbedre arvemassens sammensætning i fremtidige generationer«, som er KLB's forståelse af »arvehygiejne«. Det blev, som jeg ret omhyggeligt beskrev og med en klar litteraturhenvisning angav, af Kemp defineret som en rent medicinsk disciplin, hvis eneste formål er at forebygge sygdom og deraf følgende lidelse og ulykke hos enkeltindivider og i enkeltfamilier, præcis som den senere muliggjorte fosterdiagnostik, vor tids arvehygiejne, praktiseres. Jeg har selv været meget engageret i denne problematik, både som ansat på Arvebiologisk Institut og som medlem af Det Etiske Råd 1990-1994.
Det er meget uheldigt, at »arvehygiejne« nu om dage er gjort synonymt med »eugenik« (og »racehygiejne«). Ordet har dermed mistet sin entydighed og er blevet et ubrugeligt såkaldt pendulord, dvs. et ord der betyder noget negativt for visse aldersgrupper og det stik modsatte for andre - ligesom f.eks. ordet bjørnetjeneste. Det er derfor godt, at Kemps »arvehygiejne« er blevet afløst af »fosterdiagnostik« og »genetisk rådgivning«, som har præcis de formål, Kemp beskrev for arvehygiejnen.
Hermed betragter redaktionen denne debat som afsluttet.
INTERESSEKONFLIKTER: Søren Nørby er formand for Humanistisk Debat
