Gunnar Lose viser det gode eksempel

Gunnar Lose har frasagt sig medforfatterskab på en artikel om et klinisk forsøg af et lægemiddel mod overaktiv blære. Dette har han gjort, fordi han var uenig med producentens konklusioner, ikke havde haft mulighed for at vurdere de rådata, der lå til grund for publikationen og ikke havde haft mulighed for at vurdere manuskriptet, som blev indsendt til publikation uden hans vidende [1-4].

Vi vil gerne benytte lejligheden til at anerkende Gunnar Lose for denne aktive stillingtagen. Læger har væsentlige barrierer for at gøre dette. Dels fordi publikationer i videnskabelige tidsskrifter kan gavne ansættelsesmuligheder, og dels fordi producent-goodwill kan have betydning for forskningsressourcer. Og endelig, fordi den anerkendelse, som kan ligge i medinddragelsen i rapportering af resultater fra kliniske forsøg, er en anerkendelse, som læger i en stresset hverdag kan opleve som behagelig.

Men medansvar for selektiv rapportering, datamanipulation og brud på etiske konventioner om publikation skader såvel patienter som lægernes reputation. Et nyligt eksempel på dette omfatter publikationer om cox-2-hæmmere, som kom voldsomt under pres, da det kom frem, at rapporteringen ikke var retvisende. Vi mener ikke, at det er fair, at kun producenterne blev holdt ansvarlige her. Også medforfatterne har ansvar.

Et andet aspekt er det forhold, at producenten nævner, at baggrunden for ikke at ville give adgang til rådata var, at investigatorerne ofte var involveret med konkurrenter på en måde, som producenten opfattede som uhensigtsmæssig i forbindelse med fordomsfri diskussion af data [3]. Denne situation har læger selv bedt om, når de gør sig til markedsføringsinstrumenter for producenter af lægemidler.

Vi skal arbejde for et ligeværdigt samarbejde med lægemiddelproducenterne med det mål at forbedre patienternes behandling. Tilliden til den slags samarbejde svækkes dog, hver gang læger og producenter vælger at indgå i en risikabel symbiose.

Vi vil gerne opfordre alle kolleger til at overveje, om de på samme måde som Gunnar Lose kan gøre det rigtige på trods af, at det kan føles som en potentielt ubehagelig sag, og at det ville være nemmere ikke at gøre noget.

Interessekonflikter: Nina H. Bjarnason er medicinsk sekretær i Lægemiddelstyrelsen og gæsteforelæser på Farmaceutisk Universitet. Mats Lindberg og Inga Marie Lunde har ingen in-teressekonflikter. Læger uden Sponsor er et netværk, som bl.a. arbejder for at udbrede kendskabet til betydningen af interessekonflikter for lægers arbejde [5].