Har sundheds-/sygehusvæsenet behov for klinisk telemedicin?

Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin gennemførte i efter-året 2003 en enquete på danske hospitaler/sygehuse i form af et kort spørgeskema. Formålet med enqueten var at få en in-dikation af den kvantitative brug af telemedicin klinisk på danske hospitaler og sygehuse samt at afdække, hvilke kliniske specialer der enten allerede betjener sig af eller ønsker kliniske telemedicinske aktiviteter. Undersøgelsen omfattede således ikke telemedicin i praksissektoren.

Hovedspørgsmål:

Hvilke specialer har kliniske telemedicinske aktiviteter, enten som direkte igangværende projekter eller projektønsker?

Skemaerne blev sendt til 98 sygehuse, og der er modtaget svar fra 71 afdelinger på 36 hospitaler, herunder fire amter - de fleste fra afdelinger inden for de enkelte specialer, men også samlet fra nogle af hospitalsledelserne. Hertil kommer en enkelt samlet oversigt over fremtidige aktiviteter i tre amter.

I alt er der omtalt 50 igangværende projekter og 60 oplæg til projekter inden for følgende områder:

patologi,

kardiologi,

dermatologi,

radiologi,

obstetrik/gynækologi,

medicinsk AK-behandling,

oftalmologi,

audiologi og

nefrologi.

Endvidere fandt vi et udtrykt ønske om telemedicinsk aktivitet inden for kirurgi, psykiatri, endokrinologi, onkologi, anæstesiologi, mikrobiologi samt immunologi.

Ud over de omtalte specialer fandt vi følgende områder, hvor man også ønskede at anvende klinisk talemedicin: second opinion, det virtuelle hospital, monitorering, diagnosticering, akut tilsyn og behandling hjemme, præhospitalisering, den talestyrede operationsstue, diabetesdatabase, klinisk fysiologi, nuklearmedicin, kæbekirurgi, videokonferencer (mellem læger og mellem læger og patienter), skade- og traumefunktioner samt telemedicinske uddannelseskonferencer og efteruddannelse.

Som det fremgår af ovenstående, er et bredt udsnit af de kliniske specialer allerede aktive inden for klinisk telemedicin. I oversigten over de fremtidige ønsker ses mangfoldigheden.

Vi finder, at der er behov for yderligere kortlægning og analyse af området, herunder yderligere potentialer, costbenefit-analyser, tilfredshed hos læger og patienter, kvalitetsløft af behandlingssituationen. Hertil kommer ikke mindst organiseringen af det telemedicinske samarbejde, herunder it-understøttelse af arbejdsdelingen, lægepraksis, hjemmepleje og hospitalssektor.

På baggrund af ovenstående mener Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin (www.dskt.org), at alle kliniske specialer vil kunne drage nytte af telemedicin, at det virtuelle hospital med bl.a. diagnosticering, monitorering og behandling m.m. i eget hjem vil vinde indpas i vort sundhedssystem, at klinisk telemedicin vil blive et væsentligt led i præhospitalisering, at klinisk telemedicin vil kunne udnytte lægelig ekspertise såvel interregionalt som internationalt, at klinisk telemedicin kan understøtte samarbejdet mellem patient og læge, mellem praksissektor og hospitalssektor samt internt i hospitalssektoren, at klinisk telemedicin over tid formodentlig vil betyde besparelser i sundhedssektoren, ikke mindst via ændrede arbejdsgange/arbejdsrutiner, at klinisk telemedicin formodentlig vil medvirke til et kvalitetsløft i behandlingssituationen, og at klinisk telemedicin formodentlig vil betyde forbedrede arbejdsforhold for læger og give større faglig tilfredsstillelse.