Har vi en plan?

Den lægelige videreuddannelse baserer sig på en kombination af kompetencestyring og tidsstyring: fastlagte intro- og hoveduddannelsesforløb og målbeskrivelser. Disse udmøntes i først Uddannelsesprogrammer for forløb og afdelinger og dernæst Uddannelsesplanerne, der er individuelle planer for de enkelte uddannelsessøgende. Så langt så godt.

Til spørgsmålet: »Har du en plan for dit uddannelsesophold?«, bør det automatiske selvfølgelige svar være et rungende ja. Vel at mærke ikke pligtskyldigt, men et ja baseret på dagligt brug af uddannelsesplanen. Men her fejler systemet!

Kvaliteten kontrolleres via Inspektorsystemet. Og mange afdelinger gør det godt. Men inspektorrapporterne viser også, at mange enten ikke har uddannelsesplaner - eller ikke bruger dem som et redskab i uddannelsen!

Og hvorfor så det? Vil vi da ikke uddannes? Jo, naturligvis. Og de fleste oplever da også fremdrift i deres faglige kompetencer, uagtet om der er en »plan« eller ej. Men ofte er det en kamp. Hospitalsvæsnet er presset: Driften er i centrum. Vi skal spare, rationalisere, arbejde hurtigere og overholde behandlingsgarantierne!

Uddannelse derimod er noget, der må indpasses. Og ligeså skal vejledersamtale inkl. uddannelsesplanen. Det er som at save den velkendte gren over, vi selv sidder på! For hvis der ikke sikres grundig og systematisk planlægning af den enkeltes faglige kompetencer og progression, resulterer det i en stresset og frustreret uddannelsessøgende læge, en afdeling præget af lappeløsninger en suboptimal drift og i værste fald uddannelsesophold, der fejler. Og hvorfor?

Centralt i det hele er - ud over den uddannelsessøgende læge - den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO) og afdelingens vejledere. Disse er også presset jf. ovenfor. For det er et stort arbejde løbende at holde styr på kompetencer og progression for alle afdelingens uddannelsessøgende læger. Men jeg vil påstå, at hvis systemet gav yderligere opbakning (ledelsesret og økonomi) til UAO - så vil vi kunne nå langt.

Sundhedsstyrelsens aktuelle Status og perspektiveringsrapport over speciallægeuddannelsen peger på et mismatch mellem funktion og tid afsat til UAO's arbejde. Og da Danske Regioner i deres seneste uddannelsesudspil direkte skriver: »Regionerne vil sørge for, at der er en ledelsesmæssig prioritering og synliggørelse af uddannelsesopgaven ...«. Så synes det at være nu, vi skal tage et stort skridt fremad.

Lad os insistere på tid og energi til at få alle uddannelsesplaner og kompetenceregnskab up to date! Uddannelsessøgende læger og uddannelsesansvarlige overlæger skal stå sammen om det!