»Har vi kun brug for de højtspecialiserede behandlinger?«

Under overskriften »Har vi kun brug for de højtspecialiserede behandlinger?« har praktiserende læge Birger Kreutzfeldt (BK) en beskrivelse af et grotesk forløb omkring sin søns tilskadekomst.

Jeg har arbejdet på begge de nævnte skadestuer, og jeg har haft det meste af mit 30-årige lægeliv i det københavnske sundhedsvæsen. Jeg er ikke forbavset. Forløbet er ikke udtryk for en undtagelse.

Der var en grund til, at jeg ikke kunne holde ud at arbejde i H:S længere, og der er en grund til, at jeg ofte går i rette med den håbløst elendige politiske, administrative og sundhedsfaglige ledelse i bl.a. H:S.

BK's søn havde en anden mulighed: Han kunne have ringet til Københavns Private Lægevagt. Så var vi kommet i løbet af en halv time på skadestedet eller i hans hjem, havde undersøgt grundigt, vasket og syet såret, lagt en forbinding på, fortalt om observation, efterbehandling og trådfjernelse, og også haft et par ord tilovers til den psykiske skade.

BK's søn skulle så have betalt mellem 1.200 og 1.600 kr.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke kan være meningen. Vi kan også hurtigt blive enige om, at der ikke burde være et marked for Den Private Lægevagt; men det er der - og det går fint.

Sådan er sundhedsbetjeningen i Danmarks hovedstad.