Haves: Faglighed - Savnes: X-factor!

Vurderet ud fra længden af den danske lægeuddannelse må det antages, at vi har nogle af de læger i verden, som rent fagligt er klædt bedst på. Men har vi så også nogle af verdens bedste læger? For at kunne besvare dette spørgsmål må man først overveje, hvad der karakteriserer en god læge?

Viden og dygtighed ville mange nok tænke. For en kirurg måske, at man kan bevare fokus og finmotorisk snilde under en 16 timer lang mave-tarm-kirurgisk operation. En mediciner stræber måske snarere efter, at man i bedste Sherlock Holmes-stil ud fra en syntese af anamnese, kliniske, parakliniske og billeddiagnostiske undersøgelser hurtigt kan finde frem til løsningen på en kompliceret medicinsk problemstilling. Et interessant og måske mere relevant spørgsmål, man burde stille er: hvad mener patienterne, karakteriserer en god læge? For det er trods alt dem, »lægekunsten« i sidste ende går ud over. Det er jo heller ikke nok for en kok, at han er den eneste, der synes, at hans mad smager godt ...

Min personlige, lille, uvidenskabelige spørgerunde omfattende min svigermor, en nabo og to kammerater affødte flg. tillægsord for Den Gode Læge: tryg, venlig, virker kompetent, pædagogisk, god til at forklare og empatisk. Komplet uden statistisk signifikans kan man altså aflede, at de ønskede værdier hos lægen for nogle patienter måske ikke altid er de samme værdier, som lægen selv sætter højest. Et dilemma, man bør tage ad notam, da evnen til at tilpasse sig vores patienters personlighedstyper - »kemien«, om man vil - har afgørende betydning for, hvordan vores kompetenceniveau opfattes, og hvem vil ikke gerne have tilfredse patienter og samtidig fremstå som en dygtig læge?

Hvis jeg kunne bestemme, skulle alle læger mindst en gang årligt filmes med skjult kamera og efterfølgende få tilsendt båndet, så de fik muligheden for at opleve sig selv i lægerollen. Diskrepansen mellem realitet og ideal mht. ens lægerolle ville så kunne afdækkes ved svaret på spørgsmålet, om man som patient ville vælge sig selv som læge? Et nej hertil skulle meget gerne give anledning til selvransagelse, så man gjorde en indsats for at få lidt mere X-faktor - dvs. evnen til at behandle alle patienter lige forskelligt ud fra deres resurser eller mangel på samme!

Først når alle læger besidder denne X-faktor, mener jeg, at vi vil have opnået det moderne, individorienterede sundhedsvæsen, som primært er til for patienternes skyld. På samme tid undgår vi risikoen for, at det vil blive opfattet som en skueplads for vores omnipotens!