Helklæbende plast til afdækning af operationsfeltet kan øge risikoen for sårinfektioner

Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik Kirurgi (DSHK) har med interesse læst gennemgangen af Cochrane-review'et: »Helklæbende plast til afdækning af operationsfeltet kan øge risikoen for sårinfektioner« i Ugeskrift for Læger (UFL) [1].

Man konkluderer både i det originale Cochrane-review og i gennemgangen i UFL, at der ikke er evidens for anvendelse af helklæbende plastdække af operationsfeltet, og at der er nogen evidens for, at det kan øge infektionsrisikoen efter en operation.

Årligt indsættes der omkring 16.000 hofte- og knæalloplastikker i Danmark. En væsentlig og alvorlig komplikation er dyb infektion, der i langt de fleste tilfælde medfører reoperation og revision af den indsatte alloplastik. Prognosen efter dyb infektion er alvorlig, og den er klart dårligere end efter operation for f.eks. en aseptisk løsning [2].

De danske ortopædkirurger har derfor stor respekt for infektioner og de videnskabelige selskaber har af samme grund i referenceprogrammerne for hofte- og knæalloplastik opstillet klare retningslinjer for forebyggelse af infektion [3]. Som en del af de profylaktiske tiltag anvendes helklæbende plast som en standard til vores operationer.

Den samlede infektionsrisiko efter indsættelse af hoftealloplastik ligger på under 1% i Danmark, hvilket netop er fundet i et arbejde fra Dansk Hoftealloplastik Register. Arbejdet inkluderede 80.756 alloplastikker, og man fandt en samlet infektionsfrekvens på 0,7% [4]. Infektion er derfor en ganske sjælden tilstand. Et eventuelt studie, der skal påvise effekt af profylaktiske tiltag med primært outcome, dyb infektion, kræver derfor inklusion af adskillige patienter, for at man skal kunne finde en eventuel forskel.

Det anførte Cochrane-review bygger på gamle publikationer. Hvad angår det ortopædkirurgiske bidrag i Cochrane-review'et indgår der én artikel fra 1993 [5]. I arbejdet er der udelukkende inkluderet patienter med hoftefraktur. Hos netop denne patientkategori er betydende komorbiditet medførende øget infektionsrisiko velkendt, hvilket også er dokumenteret [4]. Patienter med hoftefraktur synes derfor ikke at være repræsentative for de patienter, der får indsat hofte- og knæalloplastikker i Danmark. Yderligere skal det anføres, at man i studiet fra Hong Kong University kun inkluderede 65 patienter, der var behandlet med helklæbende plast, og 55 uden, og at man udelukkende fandt flere positive podninger fra sårkanterne hos patienter, der var behandlet med plast, mens der ikke var forskel i antallet af sårinfektioner [5].

Der skal ikke herske tvivl om, at DSHK gerne ser, at antallet af infektioner nedsættes, men at de kan øges ved anvendelse af helklæbende plast, er der ingen evidens for i ortopædkirurgien. Samtidig er vi åbne over for ændring af standarder, men det skal ske evidensbaseret. Heldækkende plast anvendes i dag som standard ved stort set alle hofte- og knæalloplastikoperationer og kan ikke umiddelbart fjernes herfra. Det er næppe realistisk set i lyset af den lave infektionsfrekvens at foretage et randomiseret studie, hvor endepunktet er dyb infektion, men vi kan opfordre til, at der udføres studier med surrogat-end points.