Henrik Dibberns unuancerede mistænkeliggørelse af kolleger

Interessekonflikter: Hans Ibsen har deltaget i en række internationale undersøgelser som investigator og som medlem af styrekomite. Han har derigennem modtaget forskningsstøtte fra en række medicinalfirmaer. Han har været medlem af advisory boards. Han har holdt talrige foredrag af videnskabelig og efteruddannelsesmæssig karakter ved møder arrangeret af medicinalindustrien. Kent Lodberg Christensen har holdt mange foredrag ved almene efteruddannelsesmøder for praktiserende læger arrangeret af medicinalindustrien. Han er i år tilknyttet Leo Pharmaceuticals som foredragsholder (i henhold til reglerne). Han har tidligere i mindre omfang haft forskningssamarbejde med medicinalindustrien.


I Ugeskrift for Læger er PLO’s formand Henrik Dibbern (HD) ikke sen til at anklage kolleger for ikke alene at være forbrødret med industrien, men også for at misbruge deres position til at udfærdige anløbne retningslinjer [1].


Mange læger har i større eller mindre omfang samarbejde med industrien. Vi er ikke vidende om, at et sådant samarbejde medfører kritisabel udfærdigelse af f.eks. nationale retningslinjer. Disse er sjældent skrevet af enkeltpersoner, og fordrejning og ukorrekt gengivelse og fortolkning af fakta skulle i så fald foregå i hele grupper af læger, hvilket så nærmest ville have karakter af en sammensværgelse. Dette forekommer ikke særlig sandsynligt og passer slet ikke med den virkelighed, vi andre ser.


Meget overraskende anvender HD i sin argumentation højst uheldige eksempler, som slet ikke underbygger hans pointe. Et af disse vil vi tillade os at kommentere. I 2009 udgav Dansk Hypertensionsselskab en behandlingsvejledning for hypertension [2], og som vi forstår på HD, er der her tale om et af de grelle eksempler på, hvordan læger lefler for industrien og prøver at gøre raske mennesker syge og behandlingskrævende.


Hvis HD havde læst denne behandlingsvejledning, ville han kunne se, at den er konservativ, og der er meget stor opmærksomhed på ikke at gøre alle til patienter. Vi anbefaler, at man gør meget for at sikre sig, at patienten har høj risiko og ikke bare har isolerede let forhøjede blodtryksværdier!


Hvis ikke grænsen for intervention over for hypertension i almindelighed skal være 140/90 mmHg, efter en passende observationstid og livsstilsændringer, hvor mener HD så, at grænsen skal trækkes? Vi hører også gerne om, hvad HD synes, at danske læger skal gøre for at forebygge de 12.000 apopleksier pr. år, vi ser i Danmark, og hvoraf hovedparten rekrutteres fra patienter med højt blodtryk. De talløse hypertensionsstudier, som HD sporadisk henviser til, dokumenterer jo solidt, at risikoen for apopleksi falder meget markant ved antihypertensiv behandling.

Dansk Hypertensionsselskabs behandlingsvejledning er et særdeles dårligt valgt eksempel til understregning af, hvordan industrien via anløbne læger kan sygeliggøre raske mennesker. Bedre held næste gang og ve de kolleger, som til den tid skal lægge ryg til den slags som tak for deres seriøse frivillige arbejde til glæde for andre. HD indfører en meget trist udvikling i den danske sundhedsdebat.


Og endelig: Hvis HD’s synspunkter generelt dækkede almen praksis, ville vi være meget bekymrede. Det tror vi heldigvis ikke ud fra vores mange kontakter med praksis. Vi ved, at almen praksis er vidende om den omfattende underbehandling [3], der fortsat er til stede på området forhøjet blodtryk.

Litteratur

1. Rasmussen LI: Dibbern – en mand og hans mission. Ugeskr Læger 2012; 174:18-20.

2. Bang LE, Bruun NE, Christensen KL et al. Hypertensio arterialis – behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab, 2009. www.dahs.dk.

3. Paulsen MS, Sondergaard J, Reuther L et al. Treatment of 5413 hypertensive patients: a cross-sectional study. Fam Pract 2011;28:599-607.

> Svar:

Formand for De Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern. E-mail: dibbern@post3.tele.dk


Interessekonflikter: ingen


Overlægerne Kent Lodborg Christensen (KLC) og Hans Ibsen (HI) kritiserer på vegne af Dansk Hypertensionsselskab mine udtalelser om, at de økonomiske bånd mellem læger og medicinalindustri har haft indflydelse på den mangeårige tendens til at sænke grænsen for sygdom og dermed øge indikationen for farmakologisk behandling for en række risikotilstande, herunder ukompliceret hypertension.


KLC og HI anfører, at de ikke er vidende om, at samarbejdet medfører kritisabel udfærdigelse af nationale retningslinjer, og at det er usandsynligt, at grupper af læger fordrejer og fortolker fakta ukorrekt. Jeg vil henlede KLC’s og HI’s opmærksomhed på en artikel i Nature fra 2005 [1], hvor dette forhold beskrives. Artiklens abstrakt lyder:


»Nature exposes close ties between scientists and manufacturers. Researchers and physicians who write the rules on prescribing drugs have extensive financial connections with the pharmaceutical industry, an investigation by Nature has revealed. Public-health experts say that the results of the survey, which is the largest of its kind, suggest that drug companies are distorting decisions about how their products are being prescribed«.


Der er selvfølgelig mange mennesker, især mennesker med svær hypertension, som har god gavn af at få nedsat deres blodtryk, men siden 1960’erne, hvor de første hypertensionsstudier blev lavet, er behandlingsgrænsen blevet sænket adskillige gange. Hver gang er en ny stor gruppe mennesker med en mindre og mindre absolut risiko for de relevante sygdomsbegivenheder, som for eksempel apopleksi, blevet omfattet af hypertensionsdiagnosen. Udviklingen stopper ikke der. Når diagnosen ikke kan holde til at blive strukket længere, taler man om præhypertension, ligesom man taler om prædiabetes og osteopeni.


KLC og HI spørger, hvad vi så skal gøre for at forebygge de 12.000 apopleksier vi ser pr. år i Danmark. Svaret er nok, at det kan vi kun i begrænset omfang. Det er kun godt halvdelen af apopleksitilfældene, som kan forbindes med forhøjet blodtryk, og selv de mest imponerende interventionsstudier af hypertensionsbehandling viser sjældent tocifret absolut effekt på hårde endemål i observationsperioden.


Fortalerne for en aggressiv screenings-, undersøgelses- og behandlingsstrategi tager sjældent stilling til, at de fleste sygdomme, såsom kræft, apopleksi eller akut koronart syndrom, bliver mere almindelige, jo ældre vi bliver, hvilket medfører, at det ofte er svært at påvise en reduktion i samlet dødelighed af alle årsager ved en given intervention, fordi risikoen for at dø under alle omstændigheder stiger brat med alderen.

Den ene side af mønten er ønsket om at forebygge sygdomme, som nogle, men langt, langt fra alle mennesker kan få som følge af forskellige risikofaktorer, den anden er den urimelige situation, vi er havnet i i dag, hvor norske kolleger har vist, at resultatet af at registrere de almindeligt anerkendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom vil pålægge flertallet af den raske norske befolkning en forøget risiko for hjertesygdom og dermed et potentielt behandlingsbehov.

LITTERATUR

1. Taylor R, Giles J. Cash interests taint drug advice. Nature 2005;437:1065-6.