Skip to main content

Henvisninger for malignt melanom

Professor Kristian Thestrup-Pedersen, King Faisal Specialist Hospital and Research Centre, Riyadh, Saudi Arabien. E-mail: ktpedersen@kfshrc.edu.sa Professor Klaus Ejner Andersen, Dermatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

4. nov. 2005
2 min.

Marianne Hald og medarbejdere har i Ugeskrift for Læger 12. januar (2004;166:163-5) foretaget en opgørelse af 171 patienter henvist for melanom obs pro til Roskilde Amts Sygehus. I introduktionen skrives: »Stansebiopsi, tangentiel excision eller curretage af hudelementer, som formodes at være malignt melanom, er kontraindiceret«.

I deres undersøgelse er bioptering sket hos 102 patienter (70% af alle vurderede) og hos 40/102 (39%) var tumor ikke fjernet in toto. Ifølge forfatterne er 39% af patienterne altså udsat for en lægefejl.

Bioptering af malignt melanom er ikke en lægefejl. I en artikel, som er antaget til publikation i Ugeskriftet [1], vil dette blive nærmere belyst. Der sker ikke en forværring af prognosen for patienten, hvis der foretages en stansebiopsi.

Vi er i øvrigt helt enig i, at excisionsbiopsi så absolut er at foretrække. Men - det forværrer ikke prognosen for patienten, hvis der foretages biopsi. Her i 2004 bør vi alle holde os til evidensbaserede resultater og glemme Grethe Olsens »bandbulle« fra 1980 [2].

SVAR:


Referencer

  1. Thestrup-Pedersen K, Lindvig AM, Andersen KE. Øger biopsitagning fra pigmenteret tumor, der viser sig at være et malignt melanom, risiko for metastasering? Ugeskr Læger 2004 (i trykken).
  2. Olsen G. Hudens maligne melanom. Ugeskr Læger 1980;143:5-7.